Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Der er mange udtryk, når det kommer til vin, dyrkning af vin og ikke mindst smagning. 
Vi har samlet dem, vi mener du skal kunne, for at kunne begå dig.

Scheurebe

Foto: ©DWI

En hvid sort, som Georg Scheu bragte til verden i Rheinhessen i 1916, i den tro at han krydsede Riesling og Silvaner. Riesling var rigtigt nok, men den anden sort har senere vist sig at være den lokale Bukettraube.

Scheurebe modner ret sent, og den opnår først god smag ved fuld modenhed. Den egner sig derfor særligt godt til senthøstede vine og tager nemt imod ædelråd. Når den er bedst, har den høj syre, god koncentration og en tydelig smag af stikkelsbær og grapefrugt. Den afspejler også variationer i terroir godt.

Den er mest udbredt i Tyskland og Østrig, men findes også i bl.a. Canada og New Zealand.

Synonymer Fx Sämling 88

Rul til toppen