Vin og fisk

Vin til kulmule

Torskefisken kulmule kan godt få brug for at blive peppet lidt op – prøv den i spicy thaistil med lime, ingefær og koriander og en halvsød vin på druen Gewürztraminer.

Vin til kulmule

Vin til kulmule

Torskefisk kan med fordel peppes lidt op med lækker marinering eller tilbehør, for fisken i sig selv har ikke den store smag. Men leg med nogle urter, der matcher en vin perfekt. Prøv fx at tilberede kulmulen med soja-marinade med ingefær og server den med frisk koriander og lime. Hertil er en halvsød Gewürztraminer som skabt. Mixet af ingefær, koriander og lime rammer masser af de smagsnuancer der findes i vin på denne drue, og den halvsøde stil får styr på det stærke fra ingefær og evt. chili, hvis det skulle være brugt i en marinade. En Alsace Riesling i en ligeledes halvsød version, kan også være et fint bud.

Vinmatch: Gewürztraminer og Riesling.

Fakta om kulmule

Sæson for kulmule: Kulmulen må fanges hele året.

Udnyttelse: Hel, udskåret, filet, rogn.

Tilberedning:
Dampet, stegt, bagt, saltet, tørret. Rognen udnyttes især i Spanien fersk, tørret eller stegt.

Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav

Kendetegn
Første rygfinne er kort, anden rygfinne og gatfinnen er lange. Svagt underbid. Ingen skægtråd. Mundhule og gællehule er sorte. Kødet bør behandles varsomt, da det er meget blødt. Kødet er hvidt og delikat og løsnes let fra benene efter tilberedning.

Levested
Kulmulen lever fra Nordnorge til Færøerne og Island, ned langs det vestlige område af De Britiske Øer, Spanien og Portugals kyster og i hele Middelhavet. Kulmulen lever på 100–300 meters dybde. Den står nær bunden om dagen, men søger højere vandlag om natten, hvor den jager sit bytte. Kulmulen lever i stimer.

 

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 296 kJ
Protein 16,5 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 0,4 g

Navn: Merluccius merluccius
Engelsk: Hake
Tysk: Seehecht
Fransk: Merlu blanc/Merluche

Det vidste du måske ikke om kulmule
Kulmule betyder sort mund/mule. Kulmulen regnes for en virkelig god spisefisk især i Spanien, Frankrig og Italien.

Vin til kaviar

04 maj 2026

De eksklusive og eksotiske rogn, kaviar, kræver et ret skarpt vinmatch. De er jo måske nok verdens dyreste spise, og så skal vinvalget også helst sidde lige i skabet.

Vin til hummer

04 maj 2026

Delikatesse i verdensklasse og oftest bedst i selskab med en stor hvid Chardonnay fra Bourgogne eller en kompleks Champagne med en let sødme.

Vin til pastinak

14 april 2026

Pastinakken er vendt retur. Vi har igen fået øjnene op for denne lækre grøntsag, som vi kan købe næsten hele året rundt, da den er let at opbevare og tilberede. Vinmæssigt skal vi i den fyldige retning, og med noget sødme.

Rul til toppen