Vin og mad

Vin til løg

Det universelle "krydderi" løg udfordrer mest i den skarpe rå udgave fx i salater eller ovenpå pariserbøffen. De bagte eller sauterede løg får med deres sødlige smag mange flere muligheder, når det gæler sammensætning med vin.

Vin til løg

Den hvide Chenin Blanc fra fx Loire er i modne søde udgaver sublim til den søde løgsmag, hvis løgene har fået noget varme i ovnen eller på panden, så de har fået farve og sødme. Men den stærke madvin, Riesling, kan naturligvis også klare opgaven – især hvis den har noget sødme, er stikket hjemme. En Chardonnay med sødme og fadpræg er også et godt valg. I den røde afdeling kan en Syrah eller en Zinfandel med lidt sødme også fint gå til retter med meget løg i.

Vinmatch: Chenin Blanc, Riesling, Syrah, Zinfandel.

Fakta om løg

Sæson for løg: Hele året.

Tilberedning: Rå, kogt, stegt, sauteret, bagt.

Tips til tilberedning

  • Løgene mister deres skarpe smag ved opvarmning, men de må aldrig blive brankede, det gør dem bitre og uspiselige.
  • Brug løg i tynde både i wokretter, salater og sammenkogte retter.
  • Bag hele pillede løg i ovnen sammen med stegen.
  • Stegte løg med æbler og timian er godt tilbehør til kødretter.
  • Stegte, bløde løg steges ved lav varme i lang tid.

Mildere løg til salaten
Læg løgringe eller hakkede løg i kold vand i 15 minutter. Voila, så nemt bliver de mildere.

Koldmarinering af løg
Du får lækre bløde løg ved at skære dem i tynde skiver, lægge dem i et dørslag og drysse med salt. Kram dem, så de falder sammen og lad dem trække en halv time. Skyl løgene fri for salt, kram dem tørre i køkkenrulle og du har de dejligste bløde, milde løg til salaten.

Opbevaring af løg
Læg de friske løg i en plastikpose i køleskabet. Opbevar tørrede løg tørt og køligt væk fra andre madvarer, da de kan afgive smag.

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 207 kJ
Protein 1,6 g
Kulhydrat 10,0 g
Fedt 0,3 g

Botanisk navn: Allium ssp.
Engelsk: Onion.
Tysk: Zwiebel.
Fransk: Oignon.

Vin til brombær

27 maj 2026

Et af den vilde danske naturs bedste bær. Brombærrene er som selvskrevet til sensommermiddage og desserter. Bærrets friskhed og syre skal have et tilsvarende modspil fra vinen.

Vinens 5 fjender og hvordan du holder dem på afstand

27 maj 2026

Vin er et levende produkt. Det udvikler sig, runder af og finder sin form over tid, men kun hvis det har de rette betingelser. Giver du det de forkerte, er skaden sket, inden du opdager det. Her er de fem ting, der ødelægger din vin hurtigere end forventet.

Vin til makrel

26 maj 2026

Makrel er til tider en overset fisk, hvis man ser bort fra den røgede udgave. Makrel er ellers let at tilberede og en af de sundeste fisk pga. et højt fedtindhold. Vinvalget er stort set alene afhængigt af, om fisken er grillet eller ej.

Rul til toppen