Vin og mad

Vin til blomme

Eftersommerens blommer fåes i et hav af farve- og smagsvariationer. Fra den sjældne og dybt aromatiske Grøn Reine Claude, til den mindre smagfulde Opal, der kan høstes i spandevis. Vinene skal have lidt syre for at matche blommesmagen.

Vin til blomme

Blommens smag er temmelig sortsafhængig. Nogle sorter er meget lidt smagfulde, mens andre er intense og søde. Til blommer, der har en syrerig smag, er en Alvarinho med noget sødme rigtig god, det kan også være en halvsød Riesling, der er god til de fleste stenfrugter med syrebid. Er blommerne syltede og bagte evt. sammen med krydderier, kan en sød Grenache fra fx sydfranske Maury være et hit. Den smager selv frisk og let afdæmpet sød, da den skal drikkes let afkølet.

Vinmatch: Alvarinho, Riesling, Grenache.

Fakta om blomme

Sæson for blomme: Det meste af året, danske fra ca. august til september.

Tips til tilberedning

Halver nogle blommer fx sveskeblommer eller opalblommer. Smelt lidt sukker på en pande, til det er gyldent. Kom lidt smør i. Steg blommerne gyldne. Server dem med vaniljeis.

Fordel halve blommer i et ovnfast fad. Drys med sukker. Bag blommerne ved 200 gr. i ca. 25 minutter. Spis dem med flødeskum og evt. et drys knuste makroner.

Blomme
Næringsværdi pr. 100 g

Energi 193 kJ
Protein 0,5 g
Kulhydrat 10,2 g
Fedt 0,3 g

 

Riesling – en tysk drue med stedsans

19 februar 2024

Riesling er en følsom drue, der nemt tager farve af de forhold, den dyrkes under. Der er lige så mange slags Riesling, som der er steder, den vokser. Riesling giver med andre ord nogle af de mest terroir-transparente du kan opdrive.

Vin til stenbiderrogn

29 januar 2024

Med stenbiderrogn varsles det tidlige forår. Visse år kan man få denne vidunderlige spise allerede i begyndelsen af januar. Men hvilke vine passer godt hertil?

Rul til toppen