Vin og mad

Vin til salvie

Salvie er en dejlig urt med en særpræget og karakteristisk smag, som både er krydret, en kende bitter og kan virke lidt hengemt. Hvidvine er bedst men italienske røde er også gode match

Vin til salvie

Salvie (Salvia officinalis) hører til en familie af urter med dunede, grågrønne blade, der hele året kan benyttes som krydderurt. Intens aroma og en let bitterhed præger urten, der skal anvendes med måde. Den er særligt god til retter med lam.

 

Salvie og vin

Når vi taler retter, der er domineret af en urtesmag generelt, er vine med en »grøn« smag selvsagt gode. Klassikeren er Sauvignon Blanc, men også Silvaner og Chenin Blanc kan være fine til salvie. Det afhænger meget af, hvad salvien krydrer. Saltimbocca er en klassisk ret med kalvekød og en meget kraftig salviesmag. Her skal der noget fylde på vinen, og en vin på primært den italienske drue Sangiovese kan være et godt bud. Men find en med en frisk frugtighed, god syre og tanniner. Det er har masser af vine fra Italien. Vinen kan godt have et snert af bitterhed, da det vil matche salvien fint.

Vinmatch: Sauvignon Blanc, Silvaner, Chenin Blanc, Sangiovese

 

Fakta om salvie

Sæson: Maj til september

Tilberedning: Som krydring, frisk eller koges med i retten

 

Salvie
Næringsværdi pr. 100 g

Energi 1695 kJ

Protein 10,6 g

Kulhydrat 60,7 g

Fedt 12,7 g

Nova Scotia: Canadas oprindelige vinregion

05 februar 2025

Nova Scotia, en provins på Canadas østkyst, har en historie med vinproduktion, der strækker sig tilbage til begyndelsen af det 17. århundrede. Med et unikt maritimt klima, varieret terroir og en passioneret gruppe af vinproducenter er Nova Scotia ved at etablere sig som en bemærkelsesværdig vinregion.

Vin til rosenkål

25 januar 2025

Masser af retter i kategorien husmandskost indeholder de små fine rosenkål, der med deres kraftige nøddeagtige smag skal have et godt modspil i vinen for ikke at blive for dominerende.

Vin til østers

25 januar 2025

Østers skiller med deres enkle og koncentrerede smag af hav bogstaveligt talt vandene. Det samme gælder kombinationen af vin og østers. Mange vælger bobler til, men der findes andre suveræne muligheder, der kan skabe en perfekt harmoni.

Rul til toppen