Påskens mad og vine
Påsken er lige om hjørnet, men modsat julens mange mad- og vintraditioner, synes påsken noget mere fattig på solide traditioner – i hvert fald i denne del af Europa.
Torskefisken kulmule kan godt få brug for at blive peppet lidt op – prøv den i spicy thaistil med lime, ingefær og koriander og en halvsød vin på druen Gewürztraminer.
Torskefisk kan med fordel peppes lidt op med lækker marinering eller tilbehør, for fisken i sig selv har ikke den store smag. Men leg med nogle urter, der matcher en vin perfekt. Prøv fx at tilberede kulmulen med soja-marinade med ingefær og server den med frisk koriander og lime. Hertil er en halvsød Gewürztraminer som skabt. Mixet af ingefær, koriander og lime rammer masser af de smagsnuancer der findes i vin på denne drue, og den halvsøde stil får styr på det stærke fra ingefær og evt. chili, hvis det skulle være brugt i en marinade. En Alsace Riesling i en ligeledes halvsød version, kan også være et fint bud.
Vinmatch: Gewürztraminer og Riesling.
Sæson for kulmule: Kulmulen må fanges hele året.
Udnyttelse: Hel, udskåret, filet, rogn.
Tilberedning:
Dampet, stegt, bagt, saltet, tørret. Rognen udnyttes især i Spanien fersk, tørret eller stegt.
Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav
Kendetegn
Første rygfinne er kort, anden rygfinne og gatfinnen er lange. Svagt underbid. Ingen skægtråd. Mundhule og gællehule er sorte. Kødet bør behandles varsomt, da det er meget blødt. Kødet er hvidt og delikat og løsnes let fra benene efter tilberedning.
Levested
Kulmulen lever fra Nordnorge til Færøerne og Island, ned langs det vestlige område af De Britiske Øer, Spanien og Portugals kyster og i hele Middelhavet. Kulmulen lever på 100–300 meters dybde. Den står nær bunden om dagen, men søger højere vandlag om natten, hvor den jager sit bytte. Kulmulen lever i stimer.
Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 296 kJ
Protein 16,5 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 0,4 g
Navn: Merluccius merluccius
Engelsk: Hake
Tysk: Seehecht
Fransk: Merlu blanc/Merluche
Det vidste du måske ikke om kulmule
Kulmule betyder sort mund/mule. Kulmulen regnes for en virkelig god spisefisk især i Spanien, Frankrig og Italien.
Påsken er lige om hjørnet, men modsat julens mange mad- og vintraditioner, synes påsken noget mere fattig på solide traditioner – i hvert fald i denne del af Europa.
Laksens tilberedning har stor betydning for, hvilken retning vinen skal gå i. Fadlagret Chardonnay rammer – med få undtagelser – plet.
Påsketid er lammetid. Tilberedningen og ikke mindst valg af krydderier er vigtige faktorer i matchet med vin, og det er i den røde afdeling, vinene flugter bedst, men mulighederne er mange.