Derfor giver nogle rødvine dig hovedpine – forskning peger på en mulig forklaring
Mange vinelskere kender det. Et enkelt glas rødvin kan hos nogle føre til hovedpine kort tid efter – selv når mængden alkohol ikke er særlig stor. Men hvorfor?
Torskefisken kulmule kan godt få brug for at blive peppet lidt op – prøv den i spicy thaistil med lime, ingefær og koriander og en halvsød vin på druen Gewürztraminer.
Torskefisk kan med fordel peppes lidt op med lækker marinering eller tilbehør, for fisken i sig selv har ikke den store smag. Men leg med nogle urter, der matcher en vin perfekt. Prøv fx at tilberede kulmulen med soja-marinade med ingefær og server den med frisk koriander og lime. Hertil er en halvsød Gewürztraminer som skabt. Mixet af ingefær, koriander og lime rammer masser af de smagsnuancer der findes i vin på denne drue, og den halvsøde stil får styr på det stærke fra ingefær og evt. chili, hvis det skulle være brugt i en marinade. En Alsace Riesling i en ligeledes halvsød version, kan også være et fint bud.
Vinmatch: Gewürztraminer og Riesling.
Sæson for kulmule: Kulmulen må fanges hele året.
Udnyttelse: Hel, udskåret, filet, rogn.
Tilberedning:
Dampet, stegt, bagt, saltet, tørret. Rognen udnyttes især i Spanien fersk, tørret eller stegt.
Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav
Kendetegn
Første rygfinne er kort, anden rygfinne og gatfinnen er lange. Svagt underbid. Ingen skægtråd. Mundhule og gællehule er sorte. Kødet bør behandles varsomt, da det er meget blødt. Kødet er hvidt og delikat og løsnes let fra benene efter tilberedning.
Levested
Kulmulen lever fra Nordnorge til Færøerne og Island, ned langs det vestlige område af De Britiske Øer, Spanien og Portugals kyster og i hele Middelhavet. Kulmulen lever på 100–300 meters dybde. Den står nær bunden om dagen, men søger højere vandlag om natten, hvor den jager sit bytte. Kulmulen lever i stimer.
Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 296 kJ
Protein 16,5 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 0,4 g
Navn: Merluccius merluccius
Engelsk: Hake
Tysk: Seehecht
Fransk: Merlu blanc/Merluche
Det vidste du måske ikke om kulmule
Kulmule betyder sort mund/mule. Kulmulen regnes for en virkelig god spisefisk især i Spanien, Frankrig og Italien.
Mange vinelskere kender det. Et enkelt glas rødvin kan hos nogle føre til hovedpine kort tid efter – selv når mængden alkohol ikke er særlig stor. Men hvorfor?
Alto Adige er et af Italiens mindste vinområder, men det er samtidig et af de mest komplekse. På knap 5.860 hektar vinmarker arbejder omkring 4.800 vinbønder med at dyrke druer i et landskab, der spænder fra varme dale til kølige bjergskråninger i op til 1.000 meters højde. Det er netop den variation, der gør området så interessant.
Ferskner anvendes typisk i desserter, men den lækre sommerfrugt har også sneget sig ind i salater og andet med et grønt og en ikke super sødlig dominans. Derfor skal du have fat i lidt forskellige typer af vine.