Vin og mad

Vin til lakrids

Lakrids er blevet voldsomt populær de senere år. I begyndelsen var det mest til desserter og ikke mindst is, men nu har det bredt sig til også at være et krydderi i det salte køkken. Vinvalget er ofte ret oplagt.

Vin til lakrids

Vin til lakrids

I dag udgives der hele kogebøger om madlavning med lakrids, og vi er forlængst begyndt at bruge dette krydderi i andet end kun de søde retter. Derfor skal vi opdele vinvalget til lakrids udfra, om det er en ret med sødme eller ej. Altså om lakridsen er brugt i desserter eller det salte køkken. Hvis vi starter med lyse kødretter og fiskeretter, kan du let finde Chardonnay med deciderede lakridstoner i smagen, som er et godt bud på en tør hvidvin. En Gewürtztraminer kan med sine parfumerede aromaer være et andet godt bud, hvis retten kræver lidt mere sødme.

I den røde afdeling er Rhône, men faktisk generelt druen Syrah, et oplagt valg. Syrahs smagsnoter indeholder ofte lakrids. Find en vin med noget frugtsødme og uden alt for stramme tanniner. Det er genialt til simremad og saucer, hvor der er blevet brugt lakrids i. Til desserter og retter med lakrids og masser af sødme fungerer de hvide druer bedst. Senthøstet Semillon eller Riesling kan med deres intensitet og sødme let klare en mere eller mindre intens lakridspåvirkning af smagen.

Vinmatch: Chardonnay, Gewürtztraminer, Syrah (Rhône eller oversøisk), senthøstet Semillion og Riesling.

Fakta om lakrids

Lakrids stammer fra lakridsroden. Planten med sit dybe rodnet er hjemmehørende ved Middelhavet og i Orienten. Lakrids udvindes som en ekstrakt fra lakridsroden.

Anvendelse: Som pulver, ekstrakt, lakrids mv. i alle typer af retter. Fra forretter til desserter.

Ren lakrids, næringsværdi pr. 100 g:
Energi 85 kJ
Protein 0 g
Kulhydrat 5 g
Fedt 0 g

Engelsk: Licorice
Tysk: Lakritz
Fransk: Réglisse

Ny podcast om Alto Adige

09 juni 2026

Lyt til vores podcast, hvor vi dykker ned i Alto Adige – et alpint vinområde i det nordligste Italien, hvor tyske stednavne møder italienske druesorter, og resultatet er nogle af de mest friske og præcise vine du kan finde. Perfekt til dig der gerne vil lære mere uden at det bliver for tungt.

Vin til Suppe

08 juni 2026

Suppe er smagsmæssigt et vidt begreb, og i denne artikel vil jeg fokusere på supper med en snert sødme fra fx rodfrugter og så de salte supper. Du skal nemlig have fat i markant forskellige vine til disse to suppetyper.

Vin til majs

07 juni 2026

Eftersommer er lig med årets første majskolber. Hvad enten de spises rå eller tilberedte, har de altid en dejlig sødme, som vinen skal ramme, hvis det skal ende med et godt match.

Rul til toppen