Vin til majs
Eftersommer er lig med årets første majskolber. Hvad enten de spises rå eller tilberedte, har de altid en dejlig sødme, som vinen skal ramme, hvis det skal ende med et godt match.
Suppe er smagsmæssigt et vidt begreb, og i denne artikel vil jeg fokusere på supper med en snert sødme fra fx rodfrugter og så de salte supper. Du skal nemlig have fat i markant forskellige vine til disse to suppetyper.
Rodfrugter er populære, sunde og giver masser af smag til efterårets og vinterens lækre supper. Rodfrugterne bringer tit lidt sødme til suppen, og derfor passer en vin med noget frugt, en blød syre og lidt sødme bedst til denne type af suppe. Det finder du ofte i vine lavet på Chardonnay eller Pinot Gris, og er der nøddeagtige smagskomponenter fra fx jordskokker i suppen, vil en let fadlagring af vinen skabe en elegant bro til suppen.
Vinmatch: Chardonnay, Pinot Gris.
Supper med en lille »saltkant« er også populære. Den mest kendte er måske den klare suppe med kød- og melboller. Her er suppen lavet på en kraftig og salt fond, og ofte er grøntsagtsupper desuden tilsat salt kød for at give lidt kant og ekstra smag til suppen. En gennemsnitlig rød- eller hvidvin vil oftest gå kold i dette selskab, da salt generelt er en lille udfordring for vine. Tidligere var Sherry og Madeira populære til supper herhjemme – og det er ikke uden grund. En tør Manzanilla Sherry og en ligeledes tør Madeira lavet på druen Sercial er eminente suppevine. Begge vine har nemlig en indbygget kompleksitet og »salthed«, der går hånd-i-hånd med suppens salt. Du kan også finde samme egenskaber i vine fra det franske vinområde Jura, hvor druen Traminer (Savagnin) kan stå for nogle storslåede salte vine.
Vinmatch: Manzanilla Sherry, Sercial Madeira, Traminer.
Eftersommer er lig med årets første majskolber. Hvad enten de spises rå eller tilberedte, har de altid en dejlig sødme, som vinen skal ramme, hvis det skal ende med et godt match.
Nok én af vores mest velsmagende fisk og den bedste af fladfiskene. Den kræver en fyldig vin. Skindstegt er den eminent til en Chardonnay med noget fadlagring.
Dens store spændvidde gør det let at finde en Riesling til enhver smag og enhver lejlighed, men det kan omvendt også gøre det en smule svært på forhånd at finde ud af, præcis hvilken slags vin du står med i hånden.