Vin til Suppe
Suppe er smagsmæssigt et vidt begreb, og i denne artikel vil jeg fokusere på supper med en snert sødme fra fx rodfrugter og så de salte supper. Du skal nemlig have fat i markant forskellige vine til disse to suppetyper.
Rejen bliver brugt i mange sammenhænge, lige fra den klassiske rejemad til på pizzaer, i salater og så videre. Medmindre den er krydret eller marineret kraftigt, er det de friske og sødmefulde elementer, vi skal have fundet frem i vinen til.
Dybhavsrejen, der også kaldes koldtvandsrejen og nordsørejen, pandalus borealis, har en fin og elegant rejesmag, som bedst fremhæves med salt, peber og en smule citron – det har de fleste prøvet fra den guddommelige rejemad. Derfor skal vinen også være fin, let og elegant og kunne klare lidt syre fra citronen. Det kan primært europæiske hvidvine. En let Chardonnay er et klassisk match med rejen, men prøv også en Chenin Blanc fra f.eks. Loire eller en Pinot Gris fra Alsace eller Norditalien. Eller hvad med en tør Riesling med noget mineralitet og noget syre? Riesling Kabinett er et fantastisk match til rejer i mange afskygninger. Alternativt en Sauvignon Blanc med masser af frugt og syre fra Bordeaux eller New Zealand.
Vinmatch: Chardonnay, Chenin Blanc, Riesling, Sauvignon Blanc, Pinot Gris
Sæson: Hele året
Udnyttelse: Bagkrop
Tilberedning: Koges, grilles, steges
Fangstområde: Nordsøen, det nord-østlige Atlanterhav
Kendetegn
Rejen er rød med lange savtakkede pandetorn og runde sorte øjne. Det tynde par af følehornene har brede hvide og røde ringe. I modsætning til mange andre rejearter er den røde reje rød både før og efter kogning. Den kaldes også dybhavsreje, koldtvandsreje og nordsøreje. Rejen kan blive op til 16–17 cm.
Levested
Rejen lever på blød bund på 50 til 500 meters dybde ved 0–8°C varmt vand. De største mængder af rejer findes på dybder mellem 100 og 250 meter. Rejen er udbredt på fastlandssoklerne i Nordsøen og mange andre steder i Nordatlanten.
Rejer
Næringsværdi pr. 100 g
Energi 327 kJ
Protein 16,8 g
Kulhydrat 0,1 g
Fedt 1,1 g
Suppe er smagsmæssigt et vidt begreb, og i denne artikel vil jeg fokusere på supper med en snert sødme fra fx rodfrugter og så de salte supper. Du skal nemlig have fat i markant forskellige vine til disse to suppetyper.
Eftersommer er lig med årets første majskolber. Hvad enten de spises rå eller tilberedte, har de altid en dejlig sødme, som vinen skal ramme, hvis det skal ende med et godt match.
Nok én af vores mest velsmagende fisk og den bedste af fladfiskene. Den kræver en fyldig vin. Skindstegt er den eminent til en Chardonnay med noget fadlagring.