Vin til blåskimmelost
Den kraftige blåskimmel kræver en seriøs modspiller i vinen. Men får du lavet et godt match, kan du få folk, der ikke kan fordrage en blåskimmel, til at ændre mening. Vinen skal have syre og sødme.
Radisen er måske mest i fokus om foråret, hvor den er én af de første nye grøntsager fra køkkenhaven eller hos grønthandleren. Den smager gennemtrængende i fx salater i en sennepsagtig stil, så det er denne karakteristiske smag, vi skal matche med vinen.
Nu er en radise og et glas vin nok ikke det mest oplagte match, men er der radise i en salat, kan det være måltidets mest skarpe smag, som du vinmæssigt bliver nødt til at tage højde for, hvis det skal passe sammen. Derfor er en hvidvin med både syre og sødme noget af det bedste til at tøjle radisens senneps- og ræddikeagtige smag. En genre som fx Riesling og Pinot Gris gerne mestrer.
Vinmatch: Riesling, Pinot Gris.
Smagen af de runder og kegleformede radiser kan være skarp eller mild, farven lyserød/rød og hvid. Den skarpe smag kommer fra sennepsolier i planten.
Radiser er en grøntsag, der tilhører korsblomst-familien. De rød/hvide dele er sprøde opsvulmede rodstokke.
Sæson for radise: det meste af året, danske fra ca. marts til november.
Tilberedning: Rå, let stegt.
Skyl radiserne, fjern bladene og nip den yderste rodspids af. Brug radiserne rå som hele, eller riv, skær i skiver eller tern.
Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 60 kJ
Protein 0,8 g
Kulhydrat 2,5 g
Fedt 0,1 g
Botanisk navn: Raphanus sativus.
Engelsk: Radish.
Tysk: Rettich.
Fransk: Radis.
Den kraftige blåskimmel kræver en seriøs modspiller i vinen. Men får du lavet et godt match, kan du få folk, der ikke kan fordrage en blåskimmel, til at ændre mening. Vinen skal have syre og sødme.
Stegt sild kan fint matches med en Riesling med sødme. Den marinerede og den røgede er ærligt talt bedst tjent med en kold øl – og måske en snaps.
Rødbede spiser vi på ret forskellige måder, og der er stor forskel på, om en vin skal matche en ovnbagt rødbede med en del sødme eller en syltet rødbede med masser af syre.