Vin og mad

Vin til radise

Radisen er måske mest i fokus om foråret, hvor den er én af de første nye grøntsager fra køkkenhaven eller hos grønthandleren. Den smager gennemtrængende i fx salater i en sennepsagtig stil, så det er denne karakteristiske smag, vi skal matche med vinen.

Vin til radise

Nu er en radise og et glas vin nok ikke det mest oplagte match, men er der radise i en salat, kan det være måltidets mest skarpe smag, som du vinmæssigt bliver nødt til at tage højde for, hvis det skal passe sammen. Derfor er en hvidvin med både syre og sødme noget af det bedste til at tøjle radisens senneps- og ræddikeagtige smag. En genre som fx Riesling og Pinot Gris gerne mestrer.

Vinmatch: Riesling, Pinot Gris.

Fakta om radise

Smagen af de runder og kegleformede radiser kan være skarp eller mild, farven lyserød/rød og hvid. Den skarpe smag kommer fra sennepsolier i planten.

Radiser er en grøntsag, der tilhører korsblomst-familien. De rød/hvide dele er sprøde opsvulmede rodstokke.

Sæson for radise: det meste af året, danske fra ca. marts til november.

Tilberedning: Rå, let stegt.

Tips til tilberedning

Skyl radiserne, fjern bladene og nip den yderste rodspids af. Brug radiserne rå som hele, eller riv, skær i skiver eller tern.

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 60 kJ
Protein 0,8 g
Kulhydrat 2,5 g
Fedt 0,1 g

Botanisk navn: Raphanus sativus.
Engelsk: Radish.
Tysk: Rettich.
Fransk: Radis.

Vin til Suppe

08 juni 2026

Suppe er smagsmæssigt et vidt begreb, og i denne artikel vil jeg fokusere på supper med en snert sødme fra fx rodfrugter og så de salte supper. Du skal nemlig have fat i markant forskellige vine til disse to suppetyper.

Vin til majs

07 juni 2026

Eftersommer er lig med årets første majskolber. Hvad enten de spises rå eller tilberedte, har de altid en dejlig sødme, som vinen skal ramme, hvis det skal ende med et godt match.

Vin til pighvar

06 juni 2026

Nok én af vores mest velsmagende fisk og den bedste af fladfiskene. Den kræver en fyldig vin. Skindstegt er den eminent til en Chardonnay med noget fadlagring.

Rul til toppen