Vin og mad

Vin til grønne bønner

Dejlig grøntsag, der oftest indtager rollen som det sunde og lækre tilbehør. Tilberedningen er mest afgørende for vinvalget, da grønne bønner i sig selv ikke udfordrer vinen voldsomt meget.

Vin til grønne bønner

Vin til grønne bønner

Domineres retten af bønner og grønt i øvrigt, peger det gode vinmatch i retning af hvidvine. De er generelt bedst til grøntsagers smagsnuancer, da mange hvidvine selv indeholder »grønne« smagsretninger. Det gælder fx Sauvignon Blanc, da den samtidig også indeholder noget syre, som går i spænd med bønnernes friske smag. Samtidig kan den også klare eddiken, hvis bønnerne fx er marinerede. Oftest spiser vi dog de grønne bønner til kødretter, som så vil styre vinvalget. Spises bønnerne blot dampet til kød, er mange af de frugtige spanske rødvine fra Rioja eller Ribera del Duero, rigtig gode hertil.

Vinmatch: Sauvignon Blanc fra Loire i Nordfrankrig eller New Zealand, Rioja, Ribera Del Duero.

Fakta om grønne bønner

Sæson for grønne bønner: Hele året, danske fra ca. juni – september.

Tilberedning: Kogt, dampet, marineret.

Tips til tilberedning
Bønner anvendes i stuvninger, gryderetter, dampede som garniture eller marinerede som pikant tilbehør. Almindelige grønne bønner bør koges 6–8 minutter i letsaltet vand, før man spiser dem. Haricots verts skal koges 4–5 minutter. Hvis man spiser rå bønner, kan det give maveproblemer.

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 137 kJ
Protein 1,9 g
Kulhydrat 5,7 g
Fedt 0,2 g

Botanisk navn: Phaseolus vulgaris.
Engelsk: Common beans
Tysk: Grüne Bohnen
Fransk: Haricots verts

Ny podcast om Alto Adige

09 juni 2026

Lyt til vores podcast, hvor vi dykker ned i Alto Adige – et alpint vinområde i det nordligste Italien, hvor tyske stednavne møder italienske druesorter, og resultatet er nogle af de mest friske og præcise vine du kan finde. Perfekt til dig der gerne vil lære mere uden at det bliver for tungt.

Vin til Suppe

08 juni 2026

Suppe er smagsmæssigt et vidt begreb, og i denne artikel vil jeg fokusere på supper med en snert sødme fra fx rodfrugter og så de salte supper. Du skal nemlig have fat i markant forskellige vine til disse to suppetyper.

Vin til majs

07 juni 2026

Eftersommer er lig med årets første majskolber. Hvad enten de spises rå eller tilberedte, har de altid en dejlig sødme, som vinen skal ramme, hvis det skal ende med et godt match.

Rul til toppen