Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Der er mange udtryk, når det kommer til vin, dyrkning af vin og ikke mindst smagning. 
Vi har samlet dem, vi mener du skal kunne, for at kunne begå dig.

Terroir

Terroir er oprindeligt et fransk begreb, der stammer fra »terre« – det fanske ord for jord. Terroir kan ikke umiddelbart oversættes til et enkelt dansk ord. Det dækker over flere forhold ved en vinmark, som har betydning for vinens udtryk. Fx jordbunden, mikroklimaet (dvs. vejr- og vindforhold på præcist det givne sted) og så naturligvis druen og dyrkningsformen. Yderligere mener mange, at kultur og traditioner ligeledes er en vigtig del af terroirbegrebet, og altså ikke kun henviser til jorden. Summen af alle disse forhold er terroir. Et begreb, som især de gamle vinlande i Europa i stigende grad anvender for at distancere sig fra oversøiske vine med et efter deres mening jævnt og kedeligt udtryk.

Ordet er markedsførringsmæssigt blevet misbrugt de senere år, hvor snart al snak om vine drejede sig om terroir og terroirpræg.

Rul til toppen