Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Der er mange udtryk, når det kommer til vin, dyrkning af vin og ikke mindst smagning. 
Vi har samlet dem, vi mener du skal kunne, for at kunne begå dig.

Síria

En aromatisk portugisisk hvidvinsdrue, der også dyrkes i rundt om i Spanien under et væld af synonymer. Den er især afholdt på grund af sin fine duft.

Síria modner sent og giver høje udbytter. Den egner sig bedst til varme og tørre dyrkningssteder, da den har tendens til meldug og råd. Dens vine er blomsterduftende, men har tendens til let at oxidere. De bedste har god frugtsmag og moderat syre og alkohol.

Synonymer Fx Alva, Alvaro, Coda, Codega, Malvasía Castellana, Sabro, Valenciana

Rul til toppen