Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Der er mange udtryk, når det kommer til vin, dyrkning af vin og ikke mindst smagning. 
Vi har samlet dem, vi mener du skal kunne, for at kunne begå dig.

Poulsard

En tyndskallet blå drue, der giver lyse rødvine med fin duft. Syreindholdet er pænt, mens tanninerne er få. Den anvendes ofte i blends, og der laves også hvidvin på druen (blanc de noir).

Poulsard stammer fra Jura, der stadig er dens hjem, og den findes kun sporadisk andre steder i det østlige Frankrig. Den blomster tidligt og er derfor skrøbelig i forhold til forårsfrost. Den modner omvendt ret sent, så dens tætte klaser let angribes af råd. Den dyrkes derfor mest for dens særegne karakteristika som vin. I mange årtier var beplantningerne vigende, men fornyet interesse for især Jura-vinene har vendt kursen.

Synonymer Fx Ploussard

Rul til toppen