Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Der er mange udtryk, når det kommer til vin, dyrkning af vin og ikke mindst smagning. 
Vi har samlet dem, vi mener du skal kunne, for at kunne begå dig.

Petit Manseng

En aromatisk hvidvinsdrue fra Jurancon i det sydvestlige Frankrig, hvor den er mest kendt som den ene del af duoen bag områdets søde vine. Den anden er Gros Manseng, som den sandsynligvis er en frøplante af.

Petit Manseng giver fine, aromatiske og let krydrede vine med stor koncentration. Den anses for den bedste af druerne i Manseng-familien, men udbytterne er lave og problemerne med plantesygdomme tilsvarende store.

Petit Manseng er også udbredt i Spanien, hvorfra den er kommet videre til Sydamerika.

Rul til toppen