Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Der er mange udtryk, når det kommer til vin, dyrkning af vin og ikke mindst smagning. 
Vi har samlet dem, vi mener du skal kunne, for at kunne begå dig.

Pedro Ximénez

Pedro Ximénez er en sydspansk druesort, hvis evne til stor modenhed og højt sukkerindhold har gjort den berømt som druen bag sød sherry og Málaga. Den har hjemme i Andalusien, som også stadig er dens højborg. Australien er et af de andre lande, der har taget druen til sig.

Overleveringer siger, at druens navn skyldes en soldat (muligvis ved navn Peter Siemens), der skulle have bragt den fra Holland til Spanien i 1600-tallet. Det er sandsynligvis en skrøne, og druen er med al sandsynlighed indfødt i Andalusien.

Pedro Ximénez giver jævne udbytter. Den modner sent og opbygger undervejs store mængder sukker i druerne. Tørring af druerne kan øge koncentrationen yderligere. Smagen er typisk fed, honningsød, mørk og rosinagtig.

Synonymer Fx PX

Rul til toppen