Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Der er mange udtryk, når det kommer til vin, dyrkning af vin og ikke mindst smagning. 
Vi har samlet dem, vi mener du skal kunne, for at kunne begå dig.

Huxelrebe

Foto: ©DWI

En ung hvidvinssort frembragt med henblik på store udbytter og sygdomsresistens. Disse kvaliteter er også hovedårsagen til dens udbredelse. Reduktion af udbytterne kan dog give pæne resultater med druen: En ren, frisk og fyldig vin med en aromatisk muskatnote, når den er bedst. Den bruges også til senthøstede søde vine.

Huxelrebe er en krydsning af Elbling og Coutillier Musqué frembragt af Georg Scheu i 1927. Den er opkaldt efter Fritz Huxel, der opdyrkede druen i 1950’erne. Dens hovedsæde er i Rheinhessen og Pfalz. Sorten modner meget tidligt og er derfor også velegnet til dyrkning i Danmark og England, hvor den har en vis udbredelse.

Rul til toppen