Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Der er mange udtryk, når det kommer til vin, dyrkning af vin og ikke mindst smagning. 
Vi har samlet dem, vi mener du skal kunne, for at kunne begå dig.

Calitor

Foto: Inter-Rhône

Rødvinssort fra det sydlige Frankrig, hvor dens udbredelse nu er skrumpet ind til små parceller i Provence og Rhône. Drillende siges det, at den har flere synonymer end beplantede hektar. Den spiller som regel sin rolle i blandinger, som den tilføjer farve og saftighed.

Calitor er en højtydende sort, der giver ret lette og runde vine med mørk farve, men ikke megen smag. Den modner sent og har problemer med sygdomme. Navnet er provencalsk dialekt og kan tydes som ‘snoet stilk’, en hentydning til et karakteristisk ofte forekommende knæk i klaserne.

Synonymer Fx Col Tor, Pécoui-Touar

Rul til toppen