Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Der er mange udtryk, når det kommer til vin, dyrkning af vin og ikke mindst smagning. 
Vi har samlet dem, vi mener du skal kunne, for at kunne begå dig.

Cabernet Sauvignon

Foto: ©DWI

Rødvinsdrue kendt og dyrket i hele verden. Stammer fra Bordeaux i Frankrig, og kendt fra netop Médoc i samme område. Den er kendt for at være god i blandinger med andre røde druer, men gør sig også godt alene. Dens smag er klassisk solbær, og druen kan ofte genkendes på denne duft, uanset om den er dyrket i Frankrig eller Australien. I varme lande dufter og smager Cabernet Sauvignon ofte mere i retning af sorte kirsebær. Dyrket i Australien får den ind i mellem et strejf af mentol og eucalyptus i duften. Cabernet Sauvignon er velegent til at blive fadlagret.

Synonym: fx Bouchet, Bouche, Petit-Bouchet, Petit-Cabernet, Petit-Vidure, Vidure, Sauvignon Rouge

Rul til toppen