Vin til brombær
Et af den vilde danske naturs bedste bær. Brombærrene er som selvskrevet til sensommermiddage og desserter. Bærrets friskhed og syre skal have et tilsvarende modspil fra vinen.
Dansk vin
Eksplosion i dansk vinproduktion - tredobling på få år
Mads Jordansen
Den danske vinproduktion har aldrig haft det bedre, og synet af vinmarker bliver mere og mere almindeligt. Men sammenlignet med de kendte vinlande, er produktionen stadig mikroskopisk.
Vinmarker hos Hideaway på Fejø (pressefoto).
Danmarks vinproduktion har oplevet en markant stigning over de seneste år. Siden 2016 er produktionen af druer tredoblet. Væksten ses primært øst for Storebælt, hvor Sjælland og Bornholm står for størstedelen af produktionen. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. I 2022 dækker vinmarkerne hele 173 hektar, mod 75 hektar i 2016. Til sammenligning dækker et vinområde som franske Bordeaux alene over 100.000 hektar.
Antallet af vinproducenter er siden 2016 fordoblet, og produktionen nåede 349 tons druer i 2022. Salget af dansk vin er også steget betydeligt, fra 13 mio. kr. i 2016 til 34 mio. kr. i 2023.
Hvilke druer dyrkes mest i Danmark?
De hvide, eller rettere grønne druer, egner sig stadig bedst til det kølige danske klima. Den grønne drue Solaris ligger da også i front, mens den røde drue Rondo er på 2. pladsen. Netop Rondo og Solaris har været pionerdruerne i den danske vinproduktion, siden Danmark blev anerkendt som vinproducerende land i 2000.
Oversigt over druehøsten i 2023 (klik på druerne for at læse mere om dem)
| Drue | Tons årligt (2023) |
| Solaris | 108 |
| Rondo | 93 |
| Bolero | 35 |
| Regent | 34 |
| Léon Millot | 31 |
| Muscaris | 28 |
| Cabernet Cortis | 21 |
| Souvignier Gris | 20 |
| Orion | 18 |
Kilde: Foreningen Dansk Vin
Hvilke vintyper produceres mest i Danmark?
Da dansk vinproduktion var helt spæd i 00'erne, kastetede mange sig over at plante røde druer på markerne. Dermed gav de ikke sig selv en let start, for røde druer er typisk mere varmekrævende og skal have et langt lunt og tørt efterår for at opnå en modning, så der kan høstes i oktober. Det har vi ikke ret ofte i Danmark. Målet om at lave rødvin er for mange vinproducenter derfor sat på pause, og nu er de grønne druer i fokus. De kræver typisk færre dage til at modne og kan lykkes bedre selv i de våde og kølige somre, som rammer Danmark med mellemrum. I et koldt klima som i Danmark er det lettest at dyrke druer til mousserende vine, da fordelen her er, at druerne ikke skal være helt modne for at kunne anvendes til mousserende vin. I stedet ligger udfordringen efter druehøsten i den lidt komplicerede proces med at få omdannet druerne til mousserende vin af god kvalitet.
Rødvin - et fremtidsprojekt?
Drømmen om at lave rødvin i Danmark lever dog stadig, og klimaændringerne hjælper også på vej. Njord Vingård ved Holbæk har således knækket koden ved hjælp af den tidligt modnende drue, Pinot Noir Précose - den skal have cirka 85 dage fra blomstring, til der kan høstes. De sædvanlige røde druer skal have cirka 100 dage. Rødvinene fra Njord er i dansk særklasse og sælges primært til restauranter i ind- og udland, som kan være heldige at købe en kasse eller to af de eftertragtede vine.
Vinens 5 fjender og hvordan du holder dem på afstand
Vin er et levende produkt. Det udvikler sig, runder af og finder sin form over tid, men kun hvis det har de rette betingelser. Giver du det de forkerte, er skaden sket, inden du opdager det. Her er de fem ting, der ødelægger din vin hurtigere end forventet.
Vin til makrel
Makrel er til tider en overset fisk, hvis man ser bort fra den røgede udgave. Makrel er ellers let at tilberede og en af de sundeste fisk pga. et højt fedtindhold. Vinvalget er stort set alene afhængigt af, om fisken er grillet eller ej.