Vin til påskelammet
Påsketid er lammetid. Tilberedningen og ikke mindst valg af krydderier er vigtige faktorer i matchet med vin, og det er i den røde afdeling, vinene flugter bedst, men mulighederne er mange.
Timian er nærmest en universel krydderurt, der har fået en kæmpe udbredelse i det danske køkken, især efter at de franske og italienske køkkener har vundet vores hjerter. Gode vinmatch findes også let fra samme lande
Der findes faktisk mere end 350 forskellige arter timian. Den mest almindelige er thymus vulgaris, som vi i Danmark kalder havetimian eller kryddertimian. Timian vokser vildt i landene omkring Middelhavet og stortrives i tør, mager og kalkholdig jord. På grund af krydderurtens rige blomsterflor er den god til at tiltrække bier og andre insekter. Den er særdeles nøjsom at dyrke på terrassen eller i haven.
Middelhavsurten passer ikke overraskende til vine fra selvsamme region. Urten er fantastisk til kødfylde retter, og er det fx lam, der får et skud af krydderiet, er en sydfransk Syrah perfekt hertil. Fra Italien er Sangiovesedruen perfekt til timian. Det kan være en ung tør Chianti til en omgang kødboller i tomatsauce med masser af timian eller en klassisk pizza. Til saftige stykker kød kan Toscana byde på Sangiovese i form af Vino Nobile eller Brunello, som vil sidde lige i skabet og spille godt op til timianen. Internationalt er Cabernet Sauvignon også tit et fint valg, ligesom den spanske nationaldrue, Tempranillo, også er et oplagt valg. Timian vil gerne have lidt modspil fra rødvinens tanniner. Men er du ude efter en hvidvin, kan en tør Riesling være et godt match – især hvis den har en flot moden frugtighed med et urtepræg.
Vinmatch: Syrah, Cabernet Sauvignon, Tempranillo, Riesling
Sæson: Fås året rundt
Kendetegn: En duftende staude med tynde eller trådagtige stængler med små mørkegrønne blade
Tilberedning: Frisk eller dampet, kogt eller stegt med
Timian
Næringsværdi pr. 100 g
Energi 575 kJ
Protein 5,6 g
Kulhydrat 24,4 g
Fedt 1,7 g
Påsketid er lammetid. Tilberedningen og ikke mindst valg af krydderier er vigtige faktorer i matchet med vin, og det er i den røde afdeling, vinene flugter bedst, men mulighederne er mange.
Østers skiller med deres enkle og koncentrerede smag af hav bogstaveligt talt vandene. Det samme gælder kombinationen af vin og østers. Mange vælger bobler til, men der findes andre suveræne muligheder, der kan skabe en perfekt harmoni.
Masser af retter i kategorien husmandskost indeholder de små fine rosenkål, der med deres kraftige nøddeagtige smag skal have et godt modspil i vinen for ikke at blive for dominerende.