Vin og mad

Vin til rejer

Rejen bliver brugt i mange sammenhænge, lige fra den klassiske rejemad til på pizzaer, i salater og så videre. Medmindre den er krydret eller marineret kraftigt, er det de friske og sødmefulde elementer, vi skal have fundet frem i vinen til.

Vin til rejer

Dybhavsrejen, der også kaldes koldtvandsrejen og nordsørejen, pandalus borealis, har en fin og elegant rejesmag, som bedst fremhæves med salt, peber og en smule citron – det har de fleste prøvet fra den guddommelige rejemad. Derfor skal vinen også være fin, let og elegant og kunne klare lidt syre fra citronen. Det kan primært europæiske hvidvine. En let Chardonnay er et klassisk match med rejen, men prøv også en Chenin Blanc fra f.eks. Loire eller en Pinot Gris fra Alsace eller Norditalien. Eller hvad med en tør Riesling med noget mineralitet og noget syre? Riesling Kabinett er et fantastisk match til rejer i mange afskygninger. Alternativt en Sauvignon Blanc med masser af frugt og syre fra Bordeaux eller New Zealand.

Vinmatch: Chardonnay, Chenin Blanc, Riesling, Sauvignon Blanc, Pinot Gris

 

Fakta om rejer

Sæson: Hele året

Udnyttelse: Bagkrop

Tilberedning: Koges, grilles, steges

Fangstområde: Nordsøen, det nord-østlige Atlanterhav

Kendetegn
Rejen er rød med lange savtakkede pandetorn og runde sorte øjne. Det tynde par af følehornene har brede hvide og røde ringe. I modsætning til mange andre rejearter er den røde reje rød både før og efter kogning. Den kaldes også dybhavsreje, koldtvandsreje og nordsøreje. Rejen kan blive op til 16–17 cm.

Levested
Rejen lever på blød bund på 50 til 500 meters dybde ved 0–8°C varmt vand. De største mængder af rejer findes på dybder mellem 100 og 250 meter. Rejen er udbredt på fastlandssoklerne i Nordsøen og mange andre steder i Nordatlanten.

Rejer
Næringsværdi pr. 100 g

Energi 327 kJ

Protein 16,8 g

Kulhydrat 0,1 g

Fedt 1,1 g

Vin til hvide asparges

23 marts 2024

Hvide asparges er en sand forårsbebuder, som er vendt stærkt tilbage til de danske middagsborde de seneste år. Men hvad skal man drikke til denne delikatesse?

Vin til påskelammet

23 marts 2024

Påsketid er lammetid. Tilberedningen og ikke mindst valg af krydderier er vigtige faktorer i matchet med vin, og det er i den røde afdeling, vinene flugter bedst, men mulighederne er mange.

Vin til ramsløg

22 marts 2024

Ramsløg er i sæson og på mode igen. Den vilde løgvækst med den karakteristiske hvidløgssmag findes i forårsskove overalt i landet. Hvad kan den i køkkenet – og hvad skal du drikke til?

Rul til toppen