Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Der er mange udtryk, når det kommer til vin, dyrkning af vin og ikke mindst smagning. 
Vi har samlet dem, vi mener du skal kunne, for at kunne begå dig.

Riesling

Foto: ©DWI

Hvidvinsdrue, som stammer fra Rheingau i Tyskland. Den trives bedst i kølige klimaer, hvis den skal have sine karakteristiske træk, som er et højt syreniveau og en stringent stil. Kan ved aldring ofte få en duft af petroleum, hvilket nogle vinhuse foragter, mens andre forsøger at forstærke det. Dyrkes efterhånden i mange lande, men de bedste vine på Riesling finder man stadig i Tyskland, Østrig og Alsace i Frankrig.

Riesling er måske den hvidvinsdrue, der bedst egner sig til lagring. Der er eksempler på over 100 år gamle Rieslingvine, som stadig kunne drikkes og tilmed var en nydelse. Riesling egner sig ikke specielt til fadlagring.

Synonym: fx Rheinriesling, Johannisberger.

Rul til toppen