Rødvine har det oftest sværere end de hvide, der med syre, sødme og en muskuløs rygrad kan spille bedre sammen med hvidløgene. En spansk hvidvin på druen Verdejo kan have en sherryagtig smag og er i gode komplekse udgaver perfekte ledsagere til hvidløgsdomineret mad. Tør Sherry er et oplagt valg, ligesom en tør Madeira på Sercialdruen også kan sidde lige i skabet. I den røde afdeling og navnligt til kødfulderetter med hvidløgsdominans kan en pebret Syrah fra Rhône være et perfekt match.
Vinmatch: Verdejo, Sherry (tør), Sercial (Madeira), Syrah (Côtes-du-Rhone)
Fakta om hvidløg
Stammer fra Centralasien og er meget populært i Mellemøsten. Det er en gammel kulturplante, som også har været tillagt medicinske egenskaber i århundreder. Det er en steppeplante, der er i dvale midt på sommeren, hvor steppen er knastør. Derfor har hvidløg også en speciel livscyklus. Løgets fed begynder at vokse i efteråret og gør det hele vinteren. Hen på sommeren kan de store og hele hvidløg trækkes op af jorden og lægges til tørring inden anvendelse i alverdens køkkener.
Sæson for hvidløg: Hele året, friske danske fra ca. maj til juli.
Tilberedning: Rå, sauteret, bagt, stegt, syltet.
Timian
Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 691 kJ
Protein 6,4 g
Kulhydrat 33,1 g
Fedt 0,5 g
Botanisk navn: Allium sativum.
Engelsk: Garlic
Tysk: Knoblauch
Fransk: Ail
Mads Jordansen
Mads Jordansen har en stor og bred vinerfaring fra +20 år i branchen. Først som vinimportør, så wine writer og nu fuldtids underviser og ejer af Winelab Academy. Han er tidligere underviser af sommelierer i Aarhus og København på Dansk Sommelier Uddannelse. Oveni er han director for Winelab Agency.