Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Der er mange udtryk, når det kommer til vin, dyrkning af vin og ikke mindst smagning. 
Vi har samlet dem, vi mener du skal kunne, for at kunne begå dig.

Verdejo

Verdejo er en spansk druesort med hovedsæde i landets nordligste del, særligt regionen Rueda. Den må ikke forveksles med den portugisiske Verdelho. Verdejo modner tidligt og er moderat produktiv. Druerne har tynde skaller og er modtagelige for meldug.

I gamle dage blev den lavet i en meget oxidativ stil, men i dag er der fokus på den friske og frugtige. Verdejo kan være meget aromatisk. Da den er særdeles overfølsom for iltning, høster man den ofte om natten, hvor der er køligt og fugtigt. Vinene egner sig bedst til at blive drukket unge.

Synonymer Fx Albillo, Botón

Rul til toppen