Bolero, Shiraz, iltning eller gardiner?

Der er mange udtryk, når det kommer til vin, dyrkning af vin og ikke mindst smagning. 
Vi har samlet dem, vi mener du skal kunne, for at kunne begå dig.

Sémillon

En fransk hvidvinsdrue, der har gjort sig berømt i Bordeaux. Dens navn stammer sandsynligvis fra St. Émilion. I dag kaster den også glans over især Australien. Den giver gode tørre og fremragende søde vine – sidstnævnte som hoveddruen bag Sauternes og mange botrytisvine fra Australien.

Sémillon har frisk citrusagtig frugt som ung og bliver mere fyldig og honningagtig med årene. Fadlagring klæder druen. Dens vine har ofte stor fylde og en blød rundhed, og med tiden kan den udvikle stor kompleksitet og dybde i smagen.

Sémillons udbytter varierer meget efter dyrkningsforholdene. Den er ikke særligt sygdomsresistent, til gengæld er den let modtagelig over for den ædle råddenskab botrytis.

Fra Frankrig har druen spredt sig til Argentina, Australien, Californien, Sydafrika og New Zealand.

Synonymer Fx Barnawartha Pinot

Rul til toppen