Vinsmagning

Rundtur i Østrig

Få en grundig introduktion til østrigsk vin i al dens mangfoldighed
— alt fra de velkendte klassikere til de allernyeste unoder. 

Rundtur i Østrig

Østrig er et gammelt og traditionsrigt vinland, som især i de seneste år er begyndt at fylde mere i danskernes bevidsthed - og i deres vinglas. Østrig byder først og fremmest på friske og frugtige hvidvine på nationaldruen Grüner Veltliner og den germanske klassiker Riesling; men landet fremstiller for tiden bedre og bedre rødvine, især på sorten Blaufränkisch men også på den meget udbredte Zweigelt. Og så bliver man ikke stående ved de tunge traditioner, Østrig er samtidigt et af de mest dynamiske og innovative vinlande i Europa, og et af de steder hvor økologi, biodynamik og naturvin stortrives.

Fra Donaudalens kølige skråninger, Burgenlands solrige slettelandskab til Steiermarks snoede bakkeland guider vi dig igennem det østrigske vinlandskab og går i dybden med druersorter, dyrkningsforhold og -metoder, appellationer, terroirs og stilarter.

Du skal bl.a. smage og lære om følgende vine:

    • Grüner Veltliner og Riesling
    • Wiener Gemischter Satz
    • Zweigelt
    • Blaufränkisch
    • Sauvignon Blanc fra Steiermark
    • og flere andre...

(forbehold for ændringer)

Hvor: Winelab Academy, Mejlgade 51A 3, 8000 Aarhus C
Hvornår: Onsdag den 7. juni 2023, kl. 19.00-21.30
Underviser: Thomas Bohl
Antal pladser: Max 25
Pris: 350,- (+ gebyr)

Til denne smagning bliver du undervist af

Thomas Bohl

Thomas Bohl

Wine writer & educator

Thomas Bohl er vinskribent på DinVinGuide og Flaskevis. Han har en akademisk baggrund i filosofi og mangeårig erfaring fra flere forskellige dele af vinbranchen. Hans ekspertise er særligt inden for østrigsk og østeuropæisk vin.

Winelab Academy Basic – Lær alt om vin (maj)

02 maj 2024

Her er grundkurset til dig, der vil have en dybere forståelse af vin, blive bedre til at smage og sætte ord på oplevelsen samt udvide din viden om verdens vigtigste vinområder

Danmark vs. Tyskland på restaurant Domestic

17 april 2024

I anledning af lanceringen af restaurant Domestics nye danske drikkevaremenu, inviterer vi dig til at udforske en verden af spændende lokale vine! Har du nogensinde tænkt over, hvordan danske vine måler sig med Tyskland? Det kan du smage denne aften, sammen Domestics skønne mad.

Rul til toppen