Vinkursus

Lær alt om tysk vin - (kursus over to aftener)

Dette kursus er perfekt for dig, der ønsker et ”deep dive” ned i vin fra ét af verdens mest fascinerende vinlande, Tyskland.

Lær alt om tysk vin - (kursus over to aftener)

I en blanding af teoretisk og involverende undervisning samt praktiske smagninger guider Mads dig, med udgangspunkt i sin store passion for tysk vin, gennem alle Tysklands 13 vinområder og de mange kendte og mindre kendte druer, der gør tyske vine elsket af sommelierer og vinentusiaster verden over.

Du vil også opleve, hvor tysk vin med den nye generation af vinmagere er på vej hen i sin søgen efter nye vinstile og større bæredygtighed. Kurset foregår over to aftener og dykker ned i de tyske vinområder og druer, den tyske vinproduktion samt samspillet mellem tysk vin og mad.

Uanset om du allerede er faldet for tysk vin, eller du bare er nysgerrig på vin fra vores sydlige naboer, vil du få to aftener spækket med ny viden og gode smagsoplevelser.


Vi gennemgår bl.a.

  • Tysklands vinhistorie, geografi, og den betydelige rolle, klimaet spiller i produktionen af forskellige vintyper
  • Et dybdegående kig på de primære tyske druesorter, herunder – naturligvis – Riesling og andre nøglevarianter som Spätburgunder/Pinot Noir, Müller-Thurgau, Pinot Blanc og Silvaner.
  • Karakteristika og vinstile fra hver af Tysklands 13 vinregioner med særlig fokus på, hvordan terroir og klima påvirker smag og aroma i tysk vin.
  • Hvor er Tyskland på vej hen? Fokus på den nye generation og deres ønske om mere bæredygtighed
  • Viden om hvor du finder de gode tyske vinkøb
  • Tips til at skabe perfekte match mellem tyske vine og mad for at forbedre din spiseoplevelse.

Du skal blandt andet smage : Klassiske tyske vine, den nye generation og deres druer og vinstile, sekt (mousserende) og ikke mindst sød vin. Du kommer på kurset til at smage vin fra samtlige 13 tyske vinområder. 


Hvor: Winelab Academy i TRÆ, Kalkværksvej 5, 19. sal, 8000 Aarhus C
(Ved siden af Restaurant SyvNi13)

Hvornår: Den 21. og 28. oktober 2025, kl 19.00 - ca. 21.30

Målgruppe: Begynder og øvede (du behøver ingen forudsætninger for at deltage)

Underviser: Mads Jordansen

Antal pladser: Max 24

Pris: 975,- + gebyr

Kurset afholdes i samarbejde med FO-Aarhus. Billetter kan ikke refunderes eller ombyttes, men de kan frit videresælges privat, hvis du bliver forhindret i at deltage.

På kurset vil du blive undervist af

Mads Jordansen

Mads Jordansen

Owner & educator

Mads Jordansen har en stor og bred vinerfaring fra +20 år i branchen. Først som vinimportør, så wine writer og nu fuldtids underviser og ejer af Winelab Academy. Han er tidligere underviser af sommelierer i Aarhus og København på Dansk Sommelier Uddannelse. Oveni er han director for Winelab Agency.

Lær alt om bobler (november)

12 november 2025

Har du lyst til at få en mere grundlæggende forståelse af mousserende vin? Udvide din boblevinhorisont og få et dybere kendskab til verdens vigtigste typer af bobler?

Lær alt om 10 røde druer (november)

11 november 2025

Her er kurset til dig, der elsker rødvin og gerne vil udvide din horisont og få viden og dybere forståelse af rødvin med udgangspunkt i 10 vine, som du skal smage på dette kursus i Winelab Academy.

Lær alt om Pinot Noir (oktober)

09 oktober 2025

Kom med på en opdagelsesrejse gennem Pinot Noirs vidunderligt varierede verden – fra Champagne og Bourgogne i Frankrig til Nahe i Tyskland og videre til de oversøiske vinregioner.

Rul til toppen