Vinsmagning

Vinkursus: Lær alt om Pinot Noir (intro)

Kom med på en opdagelsesrejse gennem Pinot Noirs vidunderligt varierede verden - fra Champagne og Bourgogne over Centraleuropa og til den oversøiske verden.

Vinkursus: Lær alt om Pinot Noir (intro)

Pinot Noir er ikke alene en af de bedste kendte og mest klassiske rødvinssorter. Pinot Noir er for mange vinkendere ganske enkelt druen bag verdens bedste vine.

Under de rette forhold og i de rigtige hænder giver Pinot Noir nemlig enormt charmerende vine med en forbløffende smagsrigdom— superlækker mundfølelse, liflig frugt og delikat syre-sødme-balance samt en mild bitterhed— og så kan Pinot Noir som kun få andre rødvinsdruer afspejle det terroir, den kommer fra. Den er en meget sensitiv drue, som foretrækker kølige klimaer og kalholdige jordbunde; men den kan tillige trives i varmere klimaer og federe jorde, hvor vinene bliver anderledes fyldige og frugtbetonede.

Vi udforsker Pinot Noirs alsidige udtryksformer og forskellige vintyper, lige fra de mousserende fra Champagne, over de klassiske røde fra hjemstavnen i Bourgogne, gamle kendinge fra Tyskland og Østrig til moderne udtryk fra den “nye verden”. Du får serveret en række rigtigt gode glas samtidigt med, at vi serverer historien bag vinhuse, vintyper og den afholdte drues mangefoldige udtryk.

 

Til smagningen lærer du om:

    • Pinot Noirs oprindelse og historie
    • de klassiske vinlande og områder med Pinot Noir
    • druens særkender og forskellige stilarter
    • terroir-udtryk
    • servering og de rigtige glas
    • match af Pinot Noir med mad
    • at finde den rette vin til den rigtige lejlighed

Du skal bl.a. smage Pinot Noir vine fra:

    • Champagne
    • Bourgogne
    • Tyskland
    • Østrig
    • USA

Hvor: Winelab Academy, Mejlgade 51A 3, 8000 Aarhus C
Hvornår: Onsdag den 22. februar 2023, kl. 19.00-21.30
Underviser: Mads Jordansen
Antal pladser: Max 25
Pris: 395,- (+ gebyr)

Loiresmagning – for professionelle

30 november 2023

Få en formidabel rundtur i Loire med Frederik Ørbeck fra Cru Vin. Frederik præsenterer terroirs, druer og vintyper, og der skal smages spændende vine fra Anjou, Chinon, Muscadet, Saumur og Touraine.

Verdens bedste bobler

22 november 2023

Bobler kan man stort set ikke få for mange af, og heldigvis er der exceptionel skum at hente ikke kun fra arnestedet Champagne. Cremant og cava er klassiske alternativer, tysk og østrigsk Sekt står stærk, og det knitrer og bruser mange andre steder. Bliv klog på områder, metoder, druer, typer og match med mad, når vi guider dig gennem en række lækre og sprøde mousserende vine.

Winemarket goes Iberian

04 november 2023

Lørdag den 4. november 2023 samler vi vinene fra Portugal og Spanien til stor vinfestival i Ridehuset i Aarhus. Kom med og udfordr dig selv og dine forestillinger om, hvad portugisisk og spansk vin er anno 2023.

Rul til toppen