Vin og mad

Vin til savoykål

Den nøddeagtige kålsmag, som også kendes fra rosenkålen, går igen i den smukke og velsmagende savoykål. Derfor finder du også det bedste match med vine, der har eller spiller op til det nøddeagtige.

Vin til savoykål

Pinot Gris har tit et nøddeagtigt præg i de bedre udgaver. Hvis vinen samtidig har en frisk syre, er det med til at gøre matchet til savoykålen særligt vellykket. Sauvignon Blanc er også god til de »grønne« smagsnuancer i kålen, fx hvis kålen anvendes rå i salater. Er der appelsin eller andre syrerige komponenter i salaten, kan en Riesling med masser af syre ofte bedst stå distancen. Hvis du foretrækker en rødvin til måltidet, er en Barbera d’Asti god til at klare kålens syre.

Vinmatch: Pinot Gris, Sauvignon Blanc, Riesling, Barbera d’Asti.

Fakta om savoykål

Sæson for savoykål: September til januar.

Tilberedning: Rå, stegt, dampet.

Tips til tilberedning
Savoykål er velegnet til råkost med gulerødder, appelsinsaft, snittede æbler, nødder og tørrede frugter.

Steg fintsnittet savoykål på panden med strimler af kylling, og smag til med soja.

Savoykål er god at pakke om kød-, fiske- og grøntsagsfars. Snit savoykål og brug den i stedet for hvidkål i coleslaw eller andre råkostsalater.

Lynsteg strimlet savoykål sammen med strimler af gul peber i lidt olie. Smag til med sojasauce. Brug dampede savoykålsblade til at pakke om kåldolmere.

Lav en salat af fintsnittet savoykål, æblebåde og mynteblade. Dryp med friskpresset appelsinsaft og pynt med oliven.

Damp savoykålsbåde møre og server dem som tilbehør gerne dryppet med en olie-eddike marinade og et drys klippet purløg.

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 142 kJ
Protein 2,0 g
Kulhydrat 6,1 g
Fedt 0,1 g

Botanisk navn: Brassica oleracea sabauda.

Engelsk: Savoy cabbage.

Tysk: Wirsingkohl.

Fransk: Choux de Savoie.

 

Vin til østers

14 januar 2026

Østers skiller med deres enkle og koncentrerede smag af hav bogstaveligt talt vandene. Det samme gælder kombinationen af vin og østers. Mange vælger bobler til, men der findes andre suveræne muligheder, der kan skabe en perfekt harmoni.

Vin til rosenkål

14 januar 2026

Masser af retter i kategorien husmandskost indeholder de små fine rosenkål, der med deres kraftige nøddeagtige smag skal have et godt modspil i vinen for ikke at blive for dominerende.

Vin til kulmule

14 januar 2026

Torskefisken kulmule kan godt få brug for at blive peppet lidt op – prøv den i spicy thaistil med lime, ingefær og koriander og en halvsød vin på druen Gewürztraminer.

Rul til toppen