Vin og mad

Vin til persillerod

Til persilleroden skal du kigge efter vine med en snert sødme og et grønt præg, som kan tale sammen med persillesmagen. De hvide vine går bedst, hvis du primært vil sigte efter persilleroden.

Vin til persillerod

Vin til persillerod

Rodfrugternes stivelse bliver ved tilberedning omdannet til sukker. Det kender du fra dine ovnbagte rodfrugter. Persilleroden er ingen undtagelse, så for at bygge en bro mellem vin og grøntsag, skal vinen have en vis portion sødme. Ikke meget, men tilpas til ikke at virke "sur", efter at du har haft et stykke tilberedt persillerod i munden. Hertil er hvidvine bedst. Især de, der også har et "grønt" præg i smagen, for så favnes også persillens grønne smag. Skoleeksemplet er en Sauvignon Blanc, men også den østrigske Grüner Veltliner kan have tilstrækkeligt med sødme og grønt præg. Har du brug for en rødvin til din persillerod, skal det også her være en vin med lidt sødme. To gode bud er en californisk Cabernet Sauvignon eller en australsk Syrah/Shiraz – især hvis du samtidig serverer en god bøf eller kød generelt sammen med din persillerod.

Vinmatch: Sauvignon Blanc, Grüner Veltliner, Cabernet Sauvignon, Syrah/Shiraz.

Fakta om persillerod

Persillerod er i familie med persille og har en mild smag af persille.

Persillerod og pastinak ligner hinanden, men persilleroden har en helt anderledes smag end den sødere pastinak. Forskellen på persillerod og pastinak rent udseendesmæssigt er, at persilleroden har en fordybning i toppen, mens pastinakken har en "knold". Huskereglen er, at pastinakken har en nakke.

Sæson for persillerod: August til april.

Tilberedning: Rå, dampet, kogt, ovnbagt.

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 271 kJ
Protein 2,3 g
Kulhydrat 12,3 g
Fedt 0,6 g

Botanisk navn: Petroselinum crispum var. tub.
Engelsk: Root parsley
Tysk: Wurzelpetersilie
Fransk: Persil tubéreux

Meet the Pinots – en guide til Pinot-familien

09 april 2026

Pinot-familien rummer nogle af verdens mest kendte og elskede druesorter. I denne guide får du et klart overblik over druerne - deres smag, stil og forskelle. Perfekt til dig, der vil forstå, hvad der egentlig kendetegner Pinot-vine.

Påskens mad og vine

23 marts 2026

Påsken er lige om hjørnet, men modsat julens mange mad- og vintraditioner, synes påsken noget mere fattig på solide traditioner – i hvert fald i denne del af Europa.

Vin til laks

22 marts 2026

Laksens tilberedning har stor betydning for, hvilken retning vinen skal gå i. Fadlagret Chardonnay rammer – med få undtagelser – plet.

Rul til toppen