Vin og ising

Vin til ising

Isingen er den mindste af vores fladfisk og regnes ikke for meget af mange fiskere. Men det er synd, for det er en fin lille fisk, der kan tilberedes på mange lækre måder.

Vin til ising

Vin til ising

Den smager mindre nøddeagtig end den mere kendte og dyrere fladfisk, rødspætten, men den kan fint tilberedes og vinmatches på samme måde. Prøv alternativt at »spice« den op med opskrifter, der bruger chili eller en karrysauce, for så kunne »hverdagsfisken« serveres med en flaske cava med et snert restsukker, så den har en let sødme. En vin lavet af druerne Pinot Gris eller Gewürztraminer med ditto sødme vil også få klaveret til at spille.

Vinmatch: Cava, Pinot Gris, Gewürztraminer.

Fakta om ising

Sæson for ising: Ising må fanges hele året.

Udnyttelse: Hel, flået, filet.

Tilberedning: Stegt, grillet, kogt, dampet, ovnstegt.

Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen.

Kendetegn
Isingen kendes på, at sidelinien slår en halvcirkelformet bugt over brystfinnen. Den har en ensartet rødbrun farve, som dog kan variere meget, med kun ganske små rødlige pletter. Kødet er hvidt, sødligt og mørt.

Levested
Isingen lever ofte på sandbund fra 20–120 meters dybde, lidt dybere end rødspætten. Den er især talrig i Nordsøen.

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 344 kJ
Protein 18,0 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 1,0 g

Navn: Limanda limanda
Engelsk: Dab
Tysk: Kliesche/Scharbe
Fransk: Limande commune

Det vidste du måske ikke om ising
Isingen bliver også kaldt slette, dabs eller plæde. Isingen har nogenlunde samme spiseseddel som rød-spætten, den kan derfor være en hård konkurrent. Kvaliteten af isingen som spisefisk varierer efter levested.

Den ultimative guide til gløgg opskrifter

10 december 2025

Den ultimative guide til de bedste gløgg opskrifter, som alle er afprøvet og fundet anbefalelsesværdige. Dansk julegløgg, den originale svenske glögg, hvid gløgg, tysk Glühwein, britisk mulled wine, fransk vin chaud og middelalderens Lutendranck.

Vin til risalamanden

07 december 2025

Risalamande går i to retninger med smagen: Fløden med mandlerne går til venstre og kirsebærsaucen går til højre. Vi guider dig sikkert gennem matches med forskellige dessertvine.

De perfekte vine til julemaden

02 december 2025

Hvert år skal der findes den bedst egnede vin til middagen juleaften. Det tunge måltid kræver sin vin, og her kan du læse om de vigtigste pejlemærker og se eksempler på vintyper, som er velegnede.

Rul til toppen