Vinkursus

Lær alt om øko-, bio og naturvin

Bliv klogere på en del af vinverdenen, der både skaber begejstring og debat. Vi smager os gennem økologisk, biodynamisk og naturvin og ser nærmere på, hvordan arbejdet i vinmarken kan påvirke det, der ender i glasset.

Lær alt om øko-, bio og naturvin

Økologisk, biodynamisk og naturvin er begreber, man ofte støder på i vinverdenen, men hvad betyder de egentlig i praksis? Er forskellen blot et spørgsmål om filosofi i vinmarken, eller kan man også smage forskellen i glasset?

I de senere år har flere vinbønder vendt tilbage til mere skånsomme og naturbaserede dyrkningsmetoder. Nogle arbejder efter økologiske principper uden brug af syntetiske sprøjtemidler, andre følger biodynamiske idéer, hvor vingården betragtes som et levende økosystem i tæt samspil med naturens rytmer. Samtidig har naturvinbevægelsen vundet frem med et ønske om at gribe så lidt som muligt ind – både i marken og i kælderen.

Men hvad betyder disse valg egentlig for vinens stil og udtryk? Og hvordan påvirker arbejdet i marken det, der ender i glasset? På dette kursus udforsker vi de tre tilgange gennem både forklaring og smagning og ser nærmere på, hvordan forskellige dyrkningsmetoder og vinifikationsvalg kan præge vinens karakter.

Vi gennemgår bl.a.

  • hvad der adskiller økologisk, biodynamisk og naturvin i praksis
  • de vigtigste principper i marken og i kælderen
  • hvordan dyrkningsmetoder kan påvirke vinens aroma, struktur og energi
  • typiske kendetegn og myter ved naturvin
  • hvordan man smager sig frem til forskelle i stil og udtryk

Vi smager cirka 8 vine, herunder både økologiske, biodynamiske og naturvine.


Hvor: Winelab Academy i TRÆ, Kalkværksvej 5, 19. sal, 8000 Aarhus C (ved siden af Restaurant SyvNi13)
Hvornår: Onsdag den 23. september 2026, kl 19.00 - ca. 21.30
Underviser: Mads Jordansen
Antal pladser: Max 24
Pris: 495,- + gebyr
Kurset afholdes i samarbejde med FO-Aarhus.
Billetter kan ikke refunderes eller ombyttes, men de kan frit videresælges privat, hvis du bliver forhindret i at deltage.

På kurset vil du blive undervist af

Mads Jordansen

Mads Jordansen

Owner & educator

Mads Jordansen har en stor og bred vinerfaring fra +20 år i branchen. Først som vinimportør, så wine writer og nu fuldtids underviser og ejer af Winelab Academy. Han er tidligere underviser af sommelierer i Aarhus og København på Dansk Sommelier Uddannelse. Oveni er han director for Winelab Agency.

Lær alt om 10 røde druer (november)

12 november 2026

Her er kurset til dig, der elsker rødvin og gerne vil udvide din horisont og få viden og dybere forståelse af rødvin med udgangspunkt i 10 vine, som du skal smage på dette kursus i Winelab Academy.

Lær alt om 10 hvide druer (november)

04 november 2026

Her er hvidvinskurset til dig, der elsker hvidvin og gerne vil udvide din horisont og få viden og dybere forståelse af hvidvin med udgangspunkt i 10 vine, som du skal smage på dette kursus i Winelab Academy.

Rul til toppen