Babyspinaten er den mildeste spinattype og har mindst smag. Spinatblade kan nemlig godt have en lidt bitter og syrerig smag, og derfor er hvidvine med samme smagselementer de bedste kort på hånden, hvis spinaten fylder maden rent smagsmæssigt. Til bladgrønt er Sauvignon Blanc, Grüner Veltiner, Silvaner de klart bedste vine, da de med en frisk syre og grønne smagsnuancer fletter sig ind i maden og får det bundet sammen. Har spinaten tilmed lidt bitterhed, kan en Riesling – også med lidt bitterhed – lægge sig flot op ad maden. Til bladgrønt er hvidvine uden fadlagring og fra kølige vinområder klart det bedste valg.
Vinmatch: Sauvignon Blanc, Grüner Veltiner, Silvaner, Riesling.
Fakta om spinat
Babyspinat er ganske unge blade af spinat. De høstes, når de er små, så de er lige til at blande i salaten. Babyspinatblade er dekorative i salatskålen og smager mildt af spinat.
Skyl spinaten i et fad med vand – undgå at vaske det under rindende vand, da det ødelægger bladene.
Sæson for spinat: Hele året, danske fra ca. april til oktober.
Tilberedning: Rå, blancheret og dampet.
Tips til tilberedning
Babyspinat kan stuves og bruges til for eksempel pasta.
Brug babyspinat som salat sammen med parmesan og olie-eddikedressing.
Brug babyspinat i sandwich med roastbeef og remoulade eller i en sandwich med gorgonzola, valnødder og pærer.
Erstat basilikum i en pesto med babyspinat og lave en lækker spinatpesto
Kan man gemme retter med spinat?
Hvis du har en rest af en ret med spinat, skal den hurtig i køleskabet. Gem retten højst 1–2 dage efter at den er tilberedt. Spinat indeholder meget nitrat, som kan omdannes til det skadelige nitrit. Omdannelsen af nitrat til nitrit sker langsommere ved lav temperatur, derfor er det vigtigt at sætte maden hurtig i køleskabet. En rest med spinat, du vil gemme, skal være en gennemkogt rest ellers skal den kasseres. En gemt rest af en spinatret kan genopvarmes, hvis bare ovenstående forholdsregler er overholdt.
Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 107 kJ
Protein 2,6 g
Kulhydrat 3,4 g
Fedt 0,6 g
Botanisk navn: Spinacia oleracea L.
Engelsk: Spinach
Tysk: Spinat
Fransk: Épinards
Mads Jordansen
Mads Jordansen har en stor og bred vinerfaring fra +20 år i branchen. Først som vinimportør, så wine writer og nu fuldtids underviser og ejer af Winelab Academy. Han er tidligere underviser af sommelierer i Aarhus og København på Dansk Sommelier Uddannelse. Oveni er han director for Winelab Agency.