Vin til koriander
Koriander dominerer mest i det orientalske køkken, som oven i købet er præget af masser af andre krydderier og tildels også er stærkt krydret og intenst rent smagsmæssigt. Smagen af koriander er speciel og kan ved overdreven brug virke grøn og sæbeagtigt parfumeret. Det kræver en vin, der smager og dufter af noget. En rig, moden og fyldig Sauvignon Blanc er et godt valg, men er maden i den stærke og kraftige ende og koriandersmagen intens, er en moden Riesling med noget restsukker et sikkert valg. Det samme er en rig og ikke for tør Sémillon.
Vinmatch: Sauvignon Blanc, Riesling, Sémillon.
Fakta om koriander
Koriander stammer fra Middelhavsområdet, men den er især populær i Indien, Kina og Indonesien, Thailand og Mellemøsten.
Sæson for koriander: Hele året.
Tilberedning: Rå (frisk).
Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 92 kJ
Protein 2,1 g
Kulhydrat 3,7 g
Fedt 0,5 g
Botanisk navn: Coriandrum sativum.
Engelsk: Coriander
Tysk: Koriander
Fransk: Coriandre
Mads Jordansen
Mads Jordansen har en stor og bred vinerfaring fra +20 år i branchen. Først som vinimportør, så wine writer og nu fuldtids underviser og ejer af Winelab Academy. Han er tidligere underviser af sommelierer i Aarhus og København på Dansk Sommelier Uddannelse. Oveni er han director for Winelab Agency.