Julevinen

Vin til risalamanden

Risalamande går i to retninger med smagen: Fløden med mandlerne går til venstre og kirsebærsaucen går til højre – men vi kan sagtens få dem til at mødes i en flaske dessertvin.

Vin til risalamanden

Ris à la mande er med sin hovedbestanddel af mandler og fløde en ret fed dessert. De kan meget let matches med lys hvid dessertvin, f.eks. har jeg til mandler altid syntes, at en hvid Recioto di Soave er lige i skabet. Det er en dessertvin lavet på grønne druer, og som har en god sødme – ofte af modne og syltede gule blommer.

Men da de fleste topper ris a la mande med enten kold eller varm kirsebærsauce, virker den hvide dessertvin ikke her. I stedet skal vi med vinen finde et match til smagen af bærrene, da den er mest dominerende komponent.

 

Det klassiske valg – sød vin og hedvin

En rød Recioto di Valpolicella er til gengæld et godt match. Et godt glas portvin i den frugtige stil, af ruby eller colheita-typen, er også et glimrende match, som mange vælger hvert år, for det er et godt match. Vinenes intense duft og smag af netop syltede kirsebær kan tage kampen op med selv den mest heftige kirsebærsauce. 

 

Det danske valg – kirsebærvin

Flere frugtavlere skaber i øjeblikket fremragende kirsebærvin af høj kvalitet. Smag bare på Frederiksdals eller Cold Hand Winerys vine! Så kan du også tilføj måltidet endnu et dansk aspekt på dentraditionsrige aften. Flere af deres kirsebærvine er som skabt til risalamande med kirsebærsauce.

Vin til hvide asparges

06 juni 2025

Hvide asparges er en sand forårsbebuder, som er vendt stærkt tilbage til de danske middagsborde de seneste år. Men hvad skal man drikke til denne delikatesse?

Vin til rabarber

06 juni 2025

Rabarber varsler forår, forsommer og skønnere vejr. De syrlige røde stængler er lækre til kager og desserter, og vinens første opgave er at kunne styre rabarberens markante oxalsyre.

Vin til jomfruhummer

06 juni 2025

Jomfruhummeren er et lækkert skaldyr, som er noget af det mest delikate, vore nære have kan byde på. Jomfruhummer lykkes allerbedst, hvis vinen har en matchende sødme.

Rul til toppen