Påskens mad og vine
Påsken er lige om hjørnet, men modsat julens mange mad- og vintraditioner, synes påsken noget mere fattig på solide traditioner – i hvert fald i denne del af Europa.
Isingen er den mindste af vores fladfisk og regnes ikke for meget af mange fiskere. Men det er synd, for det er en fin lille fisk, der kan tilberedes på mange lækre måder.
Den smager mindre nøddeagtig end den mere kendte og dyrere fladfisk, rødspætten, men den kan fint tilberedes og vinmatches på samme måde. Prøv alternativt at »spice« den op med opskrifter, der bruger chili eller en karrysauce, for så kunne »hverdagsfisken« serveres med en flaske cava med et snert restsukker, så den har en let sødme. En vin lavet af druerne Pinot Gris eller Gewürztraminer med ditto sødme vil også få klaveret til at spille.
Vinmatch: Cava, Pinot Gris, Gewürztraminer.
Sæson for ising: Ising må fanges hele året.
Udnyttelse: Hel, flået, filet.
Tilberedning: Stegt, grillet, kogt, dampet, ovnstegt.
Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen.
Kendetegn
Isingen kendes på, at sidelinien slår en halvcirkelformet bugt over brystfinnen. Den har en ensartet rødbrun farve, som dog kan variere meget, med kun ganske små rødlige pletter. Kødet er hvidt, sødligt og mørt.
Levested
Isingen lever ofte på sandbund fra 20–120 meters dybde, lidt dybere end rødspætten. Den er især talrig i Nordsøen.
Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 344 kJ
Protein 18,0 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 1,0 g
Navn: Limanda limanda
Engelsk: Dab
Tysk: Kliesche/Scharbe
Fransk: Limande commune
Det vidste du måske ikke om ising
Isingen bliver også kaldt slette, dabs eller plæde. Isingen har nogenlunde samme spiseseddel som rød-spætten, den kan derfor være en hård konkurrent. Kvaliteten af isingen som spisefisk varierer efter levested.
Påsken er lige om hjørnet, men modsat julens mange mad- og vintraditioner, synes påsken noget mere fattig på solide traditioner – i hvert fald i denne del af Europa.
Laksens tilberedning har stor betydning for, hvilken retning vinen skal gå i. Fadlagret Chardonnay rammer – med få undtagelser – plet.
Påsketid er lammetid. Tilberedningen og ikke mindst valg af krydderier er vigtige faktorer i matchet med vin, og det er i den røde afdeling, vinene flugter bedst, men mulighederne er mange.