Vinsmagning

Orangevin 101

Hvad er orangevin? Hvordan smager det, hvordan laves det - og hvorfor, hvorhenne og af hvem? Bliv klogere på 'den fjerde vinfarve' og dens spændende historie og smagsunivers

Orangevin 101

Orange er det nye sort! Nærmest på rekordtid er denne nye, gamle vintype gået fra at være et absolut nicheprodukt til noget nær folkeeje, ikke mindst på landets hippeste vinbarer og de toneangivende restauranter. Hvordan gik det lige til? — og hvad er orangevin i det hele taget?

Orangevin er populært sagt hvidvin fremstillet som rødvin, en vin fremstillet af hvidvinsdruer gæret sammen med drueskallerne. Vi smager os ind på denne alsidige vintype og bliver klogere på dens kendetegn og karaktertræk. 

Vi tager også på rejse i orangevinens historie, fra dens genopdagelse/genopfindelse i det nordøstlige Italien og over Slovenien og Kroatien helt tilbage til ‘vinens vugge’ i Georgien og sætter fokus på en række af orangevinens fremtrædende personligheder.

Kurset bliver krydret med smagning af en række vine fra flere af de ovennævnte samt andre vinlande, som har kastet sin kærlighed på orangevin.

 

Du skal smage vine fra

    • Fio Wines, Mosel, Tyskland
    • Franco Terpin, Friuli, Italien
    • Kmetija Štekar, Brda, Slovenien
    • Evriviadis Sclavos, Kefalonia, Grækenland
    • Soliko Tsaishivili, Kakheti, Georgien
    • Ketevan Birishvili, Kakheti, Georgien

 

Smagningen gør dig klogere på

    • orangevinens historie
    • forskellige typer af orangevin
    • fremstilling af orangevin
    • maceration og ekstraktion
    • fenoler og tanniner
    • servering af orangevin
    • match af orangevin og mad


Hvor: Winelab Academy, Mejlgade 51A, 3 8000 Aarhus C
Hvornår: Onsdag den 4. oktober 2023, kl 19.00-21.30
Underviser: Thomas Bohl
Antal pladser: Max 25
Pris: 375,-

Køb billet

Til denne smagning bliver du undervist af

Thomas Bohl

Thomas Bohl

Wine writer & educator

Thomas Bohl er vinskribent på DinVinGuide og Flaskevis. Han har en akademisk baggrund i filosofi og mangeårig erfaring fra flere forskellige dele af vinbranchen. Hans ekspertise er særligt inden for østrigsk og østeuropæisk vin.

Winelab Academy Basic – Lær alt om vin (maj)

02 maj 2024

Her er grundkurset til dig, der vil have en dybere forståelse af vin, blive bedre til at smage og sætte ord på oplevelsen samt udvide din viden om verdens vigtigste vinområder

Danmark vs. Tyskland på restaurant Domestic

17 april 2024

I anledning af lanceringen af restaurant Domestics nye danske drikkevaremenu, inviterer vi dig til at udforske en verden af spændende lokale vine! Har du nogensinde tænkt over, hvordan danske vine måler sig med Tyskland? Det kan du smage denne aften, sammen Domestics skønne mad.

Rul til toppen