Vin og mad

Vin til rosenkål

Masser af retter i kategorien husmandskost indeholder de små fine rosenkål, der med deres kraftige nøddeagtige smag skal have et godt modspil i vinen for ikke at blive for dominerende.

Vin til rosenkål

Der er noget unikt over rosenkålens nøddeagtige smag og en flaske fyldig Pinot Gris. Som regel er det match lige i skabet, da en vin på denne drue fra fx Alsace giver en harmoni mellem kålens fyldige lidt hengemte kålsmag og Pinot Gris’ens rige og fyldige frugtighed, der bakkes op af en god syre/sødme balance. Chenin Blanc fra Loire, med alder og eventuelt med en snert restsødme, kan også et ret sikkert valg. En anden mulighed er Chardonnay, der er dyrket er lunt sted fx Sydafrika eller Californien, kan gå perfekt i spænd med rosenkålen. Dog må den ikke være for fadpræget.

Vinmatch: Pinot Gris, Chenin Blanc, Chardonnay.

Fakta om rosenkål

Sæson for rosenkål: Oktober til februar.

Tilberedning: Rå, dampet, kogt, steges, sauteres.

Tips til tilberedning

  • Rosenkål kan koges eller dampes. Kan også anvendes fintsnittet i salater. Kålen kan skæres i kvarte eller halve og lynsteges eller sauteres.
  • Snittet rå rosenkål til salater kan overhældes med kogende vand og afkøles, så bliver smagen ikke så stærk.
  • Riv rå rosenkål til en efterårssalat sammen med gulerødder, æbler, nødder og rosiner.
  • Skil rosenkålene fra hinanden og put bladene i wokken sammen med søde grøntsager.
  • Halver rosekålene og rist dem gyldne på panden i lidt olie. Server sammen med pinjekerner og persille

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 225 kJ
Protein 4,1 g
Kulhydrat 9,6 g
Fedt 0,6 g

Botanisk navn: Brassica oleracea var. gemmifera.

Engelsk: Brussels sprout.

Tysk: Rosenkohl.

Fransk: Choux de Bruxelles.

 

Når skoven brænder: Hvad sker der med vinen?

05 august 2026

Skovbrande er blevet et stadig mere aktuelt emne i vinens verden. Men vinmarkerne behøver ikke stå i flammer, før en brand kan få konsekvenser. Røgen alene kan påvirke druerne og i værste fald sætte et tydeligt aftryk på den færdige vin.

Vin til svampe

05 august 2026

At beskrive vinmatch til svampe under én hat er stort set en umulig opgave, for svampenes smagssammensætninger er vidt forskellige. Men rent vinmæssigt peger svampe i nogle bestemte retninger, som du kan pejle efter.

Rul til toppen