Vin til blåskimmelost
Den kraftige blåskimmel kræver en seriøs modspiller i vinen. Men får du lavet et godt match, kan du få folk, der ikke kan fordrage en blåskimmel, til at ændre mening. Vinen skal have syre og sødme.
Dejlig grøntsag, der oftest indtager rollen som det sunde og lækre tilbehør. Tilberedningen er mest afgørende for vinvalget, da grønne bønner i sig selv ikke udfordrer vinen voldsomt meget.
Domineres retten af bønner og grønt i øvrigt, peger det gode vinmatch i retning af hvidvine. De er generelt bedst til grøntsagers smagsnuancer, da mange hvidvine selv indeholder »grønne« smagsretninger. Det gælder fx Sauvignon Blanc, da den samtidig også indeholder noget syre, som går i spænd med bønnernes friske smag. Samtidig kan den også klare eddiken, hvis bønnerne fx er marinerede. Oftest spiser vi dog de grønne bønner til kødretter, som så vil styre vinvalget. Spises bønnerne blot dampet til kød, er mange af de frugtige spanske rødvine fra Rioja eller Ribera del Duero, rigtig gode hertil.
Vinmatch: Sauvignon Blanc fra Loire i Nordfrankrig eller New Zealand, Rioja, Ribera Del Duero.
Sæson for grønne bønner: Hele året, danske fra ca. juni – september.
Tilberedning: Kogt, dampet, marineret.
Tips til tilberedning
Bønner anvendes i stuvninger, gryderetter, dampede som garniture eller marinerede som pikant tilbehør. Almindelige grønne bønner bør koges 6–8 minutter i letsaltet vand, før man spiser dem. Haricots verts skal koges 4–5 minutter. Hvis man spiser rå bønner, kan det give maveproblemer.
Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 137 kJ
Protein 1,9 g
Kulhydrat 5,7 g
Fedt 0,2 g
Botanisk navn: Phaseolus vulgaris.
Engelsk: Common beans
Tysk: Grüne Bohnen
Fransk: Haricots verts
Den kraftige blåskimmel kræver en seriøs modspiller i vinen. Men får du lavet et godt match, kan du få folk, der ikke kan fordrage en blåskimmel, til at ændre mening. Vinen skal have syre og sødme.
Stegt sild kan fint matches med en Riesling med sødme. Den marinerede og den røgede er ærligt talt bedst tjent med en kold øl – og måske en snaps.
Rødbede spiser vi på ret forskellige måder, og der er stor forskel på, om en vin skal matche en ovnbagt rødbede med en del sødme eller en syltet rødbede med masser af syre.