Vin til hindbær
Friske bær – og specielt hindbær – er rigtig gode sammen med Moscato d’Asti eller en cava, der dog skal have noget sødme. Begge typer vin indeholder tit noget syre, der går i spænd med hindbærrenes lækre syrlighed, der netop er med til at gøre dem specielt delikate. Hvis hindbærrene er mere syltede eller intense i smagen, er den tyske eller østrigske Beerenauslese eller Eiswein også gode bud, dog skal de begge have en god syre for at blive bundet sammen med hindbærrene.
Vinmatch: Cava, Moscato d’Asti, Beerenauslese, Eiswein.
Fakta om hindbær
Sæson for hindbær: Det meste af året, danske fra ca. juli til oktober.
Tilberedning: Rå, syltede, kogte.
Tips til tilberedning
Brug hindbær i en grøn salat. Eller mos eller blend en bakke hindbær (250 g) med 100 gram sukker og en tsk citron. Brug pureen som topping på en skive vaniljeis eller i pandekagen.
Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 228 kJ
Protein 1,4 g
Kulhydrat 11,3 g
Fedt 1,4 g
Botanisk navn: Rubus idaeus.
Engelsk: Raspberry.
Tysk: Himbeere.
Fransk: Framboise.
Mads Jordansen
Mads Jordansen har en stor og bred vinerfaring fra +20 år i branchen. Først som vinimportør, så wine writer og nu fuldtids underviser og ejer af Winelab Academy. Han er tidligere underviser af sommelierer i Aarhus og København på Dansk Sommelier Uddannelse. Oveni er han director for Winelab Agency.