Baggrundsviden

Riesling – en tysk drue med stedsans

Riesling er en følsom drue, der nemt tager farve af de forhold, den dyrkes under. Der er lige så mange slags Riesling, som der er steder, den vokser. Riesling giver med andre ord nogle af de mest terroir-transparente vine, man kan opdrive – vin med et lokalt fingeraftryk og smag og duft af det sted, den kommer fra.

Riesling – en tysk drue med stedsans

Terroir er den fælles betegnelse for de særlige omstændigheder, der gør sig gældende, hvor vinstokken vokser: jordbunden, stenenes og undergrundens sammensætning, markens beliggenhed, højde, hældning og retning mod solen, samt mikroklimaet og de lokale vejrforhold.

Vine fra nordlige, køligere regioner som Mosel vil som regel være slankere og mere syrefriske end dem fra sydlige, lunere regioner som Baden – men hvor højt en vinmark er beliggende spiller også en afgørende rolle. Jo højere, desto køligere og friskere vin. En vinmarks retning og hældning er også helt afgørende for smagen: En stejl sydvendt skråning fungerer som en solfanger og kan frembringe meget modne druer og frodige vine selv i et meget køligt klima.

It’s time to get stoned!

Jordbundens sammensætning har stor betydning for vinstokkenes adgang til vand og til næringsstoffer som kvælstof, kalium og kalk samt en lang række mineraler. Alle har indvirkning på vinstokkens vækst og på druernes modning og dermed på duft, smag og mundfornemmelse i den færdige vin. Derfor er det både sjovt og oplysende at vide, hvilken slags jordbund og hvilke slags sten den vin, man har i glasset, kommer fra.

Riesling er den tyske hvide nationaldrue og de 13 tyske vinregioner rummer mange forskellige slags sten og jordbundsforhold, og derfor findes der Riesling med frugt i alle regnbuens farver og mange forskellige slags mineralitet. Du kan få fornemmelse af flint, våde sten, varm asfalt eller petroleum, som er et særkende i mange klassiske Rieslingvine - unge og med alder.

Forskellige stenarter og deres indflydelse på Rieslings smagsprofil

Basalt – en vulkansk stenart, som generelt giver meget mineralske vine med smidig syre og noter af citrus, salt og røg. Basalt findes f.eks. i Pfalz, Baden og i Nahe.

Sandsten – sedimentære stenarter, som generelt giver en stærk syre og noter af stenfrugter, græs og urter. Sandsten findes f.eks. i Pfalz og Baden. Rotliegend er en særligt jernholdig rød sandsten, som findes i f.eks. Pfalz og Rheinhessen. Den giver typisk noter af cantaloupe melon, fersken, abrikos og abrikoskerner – mens den mørkegrå Grauwacke giver noter mere i retning af citron, grapefrugt og grønt græs.

Kalksten – sedimentære stenarter, som generelt giver en mild og blød syre og noter af grøn fersken, mango og karamel. Kalksten findes mange steder i Tyskland, f.eks. i Franken, Rheinhessen og Nahe.

Skifer er metamorfe stenarter, som findes mange steder i Tyskland. De er særligt karakteristiske for f.eks. Mosel og Rheingau. Nogle af de mest aromatiske Rieslingvine kommer netop fra skiferjorde. Skifer giver generelt meget mineralske vine med stringent syre og noter af æbler, lime, grapefrugt, græs, røgelse og petroleum. Mosels røde skifer giver typisk mere krydrede og tropiske noter af litchi, stjernefrugt, ananas og passionsfrugt, mens blå og grå skifer typisk giver flere af de røgede og mineralske noter.

Vin til Suppe

08 juni 2026

Suppe er smagsmæssigt et vidt begreb, og i denne artikel vil jeg fokusere på supper med en snert sødme fra fx rodfrugter og så de salte supper. Du skal nemlig have fat i markant forskellige vine til disse to suppetyper.

Vin til majs

07 juni 2026

Eftersommer er lig med årets første majskolber. Hvad enten de spises rå eller tilberedte, har de altid en dejlig sødme, som vinen skal ramme, hvis det skal ende med et godt match.

Vin til pighvar

06 juni 2026

Nok én af vores mest velsmagende fisk og den bedste af fladfiskene. Den kræver en fyldig vin. Skindstegt er den eminent til en Chardonnay med noget fadlagring.

Rul til toppen