Vin og mad

Vin til hornfisk

Lækker forårsbebuder med spræl i, hvis man skulle være så heldig at få den på krogen. Skøn med årets første persillesauce og en »grøn« Sauvignon Blanc hertil! Så er der dømt forår og sommer.

Vin til hornfisk

Der intet som hornfisk og lune forårsdage. Og heller intet som en Sauvignon Blanc i en grøn udgave, som smager af solbærblade og grønne stikkelsbær. Den passer rigtig godt til hornfisk med citronsaft, nye kartofler og persillesauce. Hvis man skulle have lyst til at nyde nye asparges til hornfisken, kan vinen udskiftets med en syrerig Riesling. Et andet bud er en østrigsk Grüner Veltliner, der med sin robusthed og lette fedme, også står godt til fisken serveret med grønt.

Vinmatch: Sauvignon Blanc (fra Loire eller New Zealand), Riesling og Grüner Veltliner.

Fakta om hornfisk

Sæson for hornfisk
Hornfisken ankommer til Nordsøen, Kattegat og Bælterne i april–maj og forlader farvandene igen om efteråret.

Udnyttelse: Hel, udskåret, filet.

Tilberedning: Stegt, grillet, kogt, dampet, ovnstegt.

Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen

Kendetegn
Hornfisken har en næsten cylindrisk, meget slank krop, som er usædvanlig langstrakt. De hornagtige kæber er ualmindelig lange og nærmest omdannet til et næb. Underkæben er altid noget længere end overkæben og har en rødlig tone. Hele næbet er besat med små spidse tænder. Ryggen er mørkeblå, næsten sort. Fra ryggen ændrer farven sig ned ad siderne fra det blågrønne over sartgrøn til bugens perlemorsskinnende hvide. Benene er grønne. Kødet er hvidt og fast med en sødlig smag, lidt tørt, fedest om efteråret. Hornfisken er en glimrende svømmer, der ofte springer op af vandet, når den bliver jaget af tun eller marsvin.

Levested
Hornfisken er en stimefisk, som lever fritsvømmende nær vandoverfladen. Stimerne ankommer fra det østlige Atlanterhav til De Britiske Øer i marts–april.

Det vidste du måske ikke om hornfisk
Hornfisk er kendt for sine grønne ben, som skyldes et ufarligt stof, som hedder vivianit (en jernfosfatforbindelse), men også for at springe op af vandet, når man fanger den på krog.

Næringsværdi pr. 100 g:

Energi 466 kJ
Protein 21,4 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 2,7 g

 

Navn: Belone belone
Engelsk: Garfish
Tysk: Hornhecht
Fransk: Aiguille / Orphie

Når skoven brænder: Hvad sker der med vinen?

05 august 2026

Skovbrande er blevet et stadig mere aktuelt emne i vinens verden. Men vinmarkerne behøver ikke stå i flammer, før en brand kan få konsekvenser. Røgen alene kan påvirke druerne og i værste fald sætte et tydeligt aftryk på den færdige vin.

Vin til svampe

05 august 2026

At beskrive vinmatch til svampe under én hat er stort set en umulig opgave, for svampenes smagssammensætninger er vidt forskellige. Men rent vinmæssigt peger svampe i nogle bestemte retninger, som du kan pejle efter.

Vin til stikkelsbær

05 august 2026

Hvis stikkelsbærrene indgår i fx en dessert eller tærte, er en halvsød hvidvin med noget syre et godt valg.

Rul til toppen