Vin og blåmusling

Vin til blåmusling

Blåmusling er måske mest populær i supper, hvor den i mange forklædninger kan udgøre det som en skøn og sund forret.

Vin til blåmusling

Vin til blåmusling

For at matche blåmuslingens salte smag er det vigtigt, at vinen har en god syre. En tør Alsace Riesling kan være et godt bud, ligesom komplekse Cremant og Champagner klæder blåmuslingesmagen. Er muslingesuppen med mange grønne urter i, kan det være en god ide at få fat på en frisk Sauvignon Blanc fx fra Bordeaux, eller en vin på samme drue fra Loire (Nordfrankrig). Netop Sauvignon Blanc fra Loire er en klassisk ledsager til blåmuslingesuppe i Normandiet og Bretagne – husk at bestille en omgang »Moules«, næste gang du er på disse kanter.

Vinmatch: Riesling, Sauvignon Blanc, Cremant, Champagne

Fakta om blåmusling

Sæson for blåmusling: Hele året

Tilberedning: Dampet, marineret, stegt, grillet, paneret, røget.

Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav, Opdræt, Østersøen

Kendetegn
Blåmuslingens skaller er trekantede, meget spidse i den ene ende. Farven er blåsort; unge blåmuslinger er hyppigt brunlige. Bedste kvalitet fås fra opdræt af blåmuslinger på liner, da de ikke indeholder så meget sand som normalt fangede muslinger. Desværre har lineopdrættede mulinger en tendens til at blive tyndskallede.

Levested
Blåmuslingen lever på 0–10 meters dybde, hvor der er kraftig strøm. Den fæstner sig til sten, pæle, plantevækst osv. Den er i stand til at løsne fæstningstrådene og krybe til et andet sted, hvor den kan fæstne sig på ny. Opdræt foregår ved, at yngel udlægges på særligt velegnede banker eller dyrkes på pæle, tovværk og lign., til den opnår markedsstørrelse, 1–4 år gammel.

Næringsværdi pr. 100 g:
Energi 384 kJ
Protein 14,4 g
Kulhydrat 3,3 g
Fedt 2,2 g

Navn: Mytilus edulis
Engelsk: Blue mussel
Tysk: Miesmuschel
Fransk: Moule

Det vidste du måske ikke om blåmusling
Udgravninger af forhistoriske bopladser i Danmark viser, at muslinger har været på danskernes menu-kort i ca. 6000 år. Blåmuslingen afgiver et sekret fra en muskel ved fodens basis. Dette sekret, »byssus«, består af tynde tråde, som størkner til et hornagtigt produkt i vandet og fæstner muslingen til underlaget. Blåmuslingen kaldes også pælemusling.

Påskens mad og vine

23 marts 2026

Påsken er lige om hjørnet, men modsat julens mange mad- og vintraditioner, synes påsken noget mere fattig på solide traditioner – i hvert fald i denne del af Europa.

Vin til laks

22 marts 2026

Laksens tilberedning har stor betydning for, hvilken retning vinen skal gå i. Fadlagret Chardonnay rammer – med få undtagelser – plet.

Vin til påskelammet

11 marts 2026

Påsketid er lammetid. Tilberedningen og ikke mindst valg af krydderier er vigtige faktorer i matchet med vin, og det er i den røde afdeling, vinene flugter bedst, men mulighederne er mange.

Rul til toppen