Fra kl. 19:00 til 20:30 guider bratschist Christine Hagge Larsen fra Aarhus Symfoniorkester og Mads Jordansen fra Winelab Academy jer igennem en aften, hvor du kan opleve de fineste franske vine og skønneste musikalske værker.
En unik kombination, hvor vinens og musikkens toner smelter sammen i en afslappet og stemningsfuld atmosfære.
Vi byder på et udvalg af lækre franske vine, der krydres med opførsel af musikalske mesterværker af franske komponister som Ravel og Jolivet.
Aftenen er ikke blot en vinsmagning, men også en oplevelse, hvor hygge og deltagelse står i centrum.
I løbet af aftenen vil gæsterne blive inviteret til at deltage aktivt i musikalske indslag, der forhåbentlig både får pulsen op og til at slå i takt. Vinmæssigt skal vi smage noget klassisk men også nyt og måske mere ukendt.
Efter selve vinsmagningen er der mulighed for at blive hængende på scenen og nyde endnu et glas af den gode franske vin og netværke med de øvrige gæster.
Hvor: Musikhuset, Symfonisk Sal, 3 8000 Aarhus C
Hvornår: Onsdag den 26. marts 2025, kl 19.00 - ca. 20.30
Antal pladser: max 30 gæster
Pris: 350,-