Traminer

En meget gammel centraleuropæisk hvidvinssort med et væld af kloner. Den er også kendt som Savagnin. Sorten er stamfader til så forskellige druer som f.eks. Chenin Blanc, Gewürztraminer, Grüner Veltliner, Sauvignon Blanc og Silvaner. Selv findes den stadigt især i Frankrig, Tyskland og Østrig. Fælles for de forskellige Traminere er en relativt tidlig modning, høje sukkerniveauer og mere jævne syreniveauer.

Den mest udbredte klon er Savagnin Blanc, som bl.a. dyrkes i Jura, hvor den er druen bag Vin Jaune. Den er fyldig men relativt neutral i smagen og har lav syre.

En anden klon er Savagnin Rose, der har mørkere bær, er mere aromatisk og især udbredt i Tyskland og Østrig. Den er forælder til den endnu mere aromatiske Gewürztraminer, som vi bl.a. kender fra Alsace.

Synonymer Fx Savagnin, Klevner

Nyeste anmeldte vine der indeholder Traminer

Wieninger Wiener Gemischter Satz rosengartl Alte Reben

BedÝmmelse: 5/6 stjerner

Wieninger Wiener Gemischter Satz Rosengartl Alte Reben 2013

Hvidvin fra Weingut Wieninger, Wien i Østrig, Forhandles af Philipson Wine, 229,95 kr.

Floral duft af jasmin. Let sødmefuld, nøddeagtig og med et mineralsk stenpræg. Et let strejf fra botrytis (ædelråd) i duften. Rund og fyldig fornemmelse i munden. En enormt raffineret vin. Læs anmeldelse…

Wieninger Wiener Gemischter Satz Nussberg Alte Reben

BedÝmmelse: 5/6 stjerner

Wieninger Wiener Gemischter Satz Nussberg Alte Reben 2013

Hvidvin fra Weingut Wieninger, Wien i Østrig, Forhandles af Philipson Wine, 179,95 kr.

Der er æblemost og hvide blomster i duften. Senere kommer grønne ferskner og et grønt og let bittert præg, der også findes i eftersmagen. Læs anmeldelse…

Wieninger Wiener Gemischter Satz

BedÝmmelse: 6/6 stjerner

Wieninger Wiener Gemischter Satz 2012

Hvidvin fra Weingut Wieninger, Wien i Østrig, Forhandles af Philipson Wine, 79,95 kr.

Frisk duft af citrus, hvide blomster og tropisk frugt. Rund og fyldig, frugtig og med en frisk syre. Der er ferskner, abrikoser, gule blommer, litchi og en let nøddeagtig smag af friske hasselnødder. Læs anmeldelse…

Annonce

Annonce

Til forsiden…