Roter Veltliner

En meget gammel og sjældent set østrigsk hvidvinssort. Den er højtydende, men kræver frodige jorde og modner sent. Trods navnet er den ikke umiddelbart beslægtet med Grüner Veltliner.

Roter Veltliner kan give spændstige vine med nøddeagtig fedme og et let pebret præg. Stor selektion er dog en forudsætning for kvalitet.

Beplantningerne er i dag spredte og yderst begrænsede. Roter Veltliner er først og fremmest af interesse som forælder til sorter som Neuburger, Rotgipfler og Zierfandler.

Nyeste anmeldte vine, der indeholder Roter Veltliner

Annonce

Annonce

Til forsiden…