Chasselas

Foto: ©DWI

Denne sort er den schweiziske nationaldrue med godt 4000 hektar tilplantet i hele Schweiz. Den har desuden en vis udbredelse i Tyskland og Frankrig, ligesom den har været brugt som krydsningsmateriale til en lang række sorter over hele Europa. Den bruges også som spisedrue.

Vinen er som regel let, saftig og frisk med en vis mineralitet. Den bliver mildere og rundere med malolaktisk gæring, som er den store stilistiske forskel mellem typerne.

Chasselas har behov for relativt rige jorde med god vandforsyning. Planten er produktiv, og kun hvis udbytterne holdes nede, kan der opnås god kvalitet.

Druen deler navn med byen Chasselas i Bourgogne, og det er ikke usandsynligt, at den oprindeligt kommer derfra. Dens mest ubredte navn i de tysksprogede områder er Gutedel, den god-ædle. Den er genetisk relateret til en lang række ældre centraleuropæiske sorter, blandt andet Altesse, Lagrein og Teroldego.

Synonymer: Fx Gutedel, Fendant.

Nyeste anmeldte vine der indeholder Chasselas

Annonce

Til forsiden…